Danskerne udskyder pensionsalderen med næsten et år

Danskernes tilbagetrækningsalder var i årets første seks måneder rekordhøj. De nye pensionister var i gennemsnit 67 år gamle. Dermed bliver hver dansker i gennemsnit på arbejdsmarkedet til folkepensionsalderen. 

Underdirektør Karina Ransby, Forsikring & Pension, kalder stigningen i tilbagetrækningsalder for overraskende høj, selv om det tidligere er set, at mange automatisk bliver længere, når folkepensionsalderen stiger. 

»Der kan være flere forklaringer. Måske bliver flere, fordi arbejdsgiverne overtaler dem til at blive længere. Vi kan også se, at personer over 65 år udgør 4,1 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen i dag mod 3,6 pct. for to år siden. Men forårets store kursfald kan også rent psykologisk få nogen til at udskyde pensionering,« siger Karina Ransby.

Den nye SVM-regering vil ifølge regeringsgrundlaget forsøge at få seniorerne til at blive endnu længere ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at blive og fjerne diskrimination mod seniorer på arbejdsmarkedet.

Samtidig ændres de pt. tre adgange til tidlig afgang fra arbejdsmarkedet, så ordningen med den højeste ydelse – seniorpensionen – fusioneres ind i den ringere Arne-Pension.

Tidligere har tilbagetrækningsalderen ligget lavere end folkepensionsalderen, bl.a. fordi en del er gået på efterløn.

I 2021 var den gennemsnitlige faktiske pensionsalder 66,1 år. Der er altså tale om en kraftig stigning på næsten et år. Det er sket på trods af, at Arne-pensionen for første gang er med til at trække pensionsalderen ned. Tilslutningen har dog været lavere end ventet. Derfor mener Forsikring & Pension da også, at særskatten på forsikrings- og pensionsbranchen og dens kunder bør reguleres.

Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, konstaterer, at en stigende tilbagetrækningsalder har en positiv effekt for både arbejdsmarkedet og for de offentlige finanser. Han peger også på konjunkturerne som det, der har skubbet yderligere til udviklingen. 

»Vi ved, at en del ældre, der mister arbejdet, vælger at træde ud af arbejdsmarkedet. Med lav ledighed er der færre ældre, der er blevet ledige, og derfor er flere blevet på arbejdsmarkedet. Det er umiddelbart nok en vigtigere effekt end faldet i pensioner, der først er blevet tydeligere senere på året,« siger Torben M. Andersen.

Danskerne er gået senere og senere på pension siden 2009, hvor den gennemsnitlige faktiske pensionsalder var 63 år.

Forskningscentret VIVE har i en række rapporter vurderet, at den senere pensionsalder skyldes stigende uddannelsesniveau, bedre helbred, den stigende efterløns- og folkepensionsalder og en ændret kultur. 

I 2022 har en ekstra faktor dog gjort sig gældende, idet værdien af de ældste opspareres pensioner henover året er faldet kraftigt. Ved halvårsskiftet var værdien af pensioner i markedsrente for opsparere med moderat risiko og mindre end fem år til folkepensionsalderen faldet ca. 10 pct. i gennemsnit. 

Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension, fortæller, at mange, der står lige overfor pension, har ret bestemte forventninger til levegrundlaget. Forventninger, der bygger på de prognoser, der tidligere er blevet rådgivet ud fra. 

»Mange opfatter det som et løfte og har derfor svært ved at indstille sig på, at det kan være nødvendigt at begynde pensionstilværelsen med et lavere rådighedsbeløb. Især nu hvor inflationen i forvejen har mindsket pensionernes købekraft. De ønsker at fortsætte med at leve næsten som i dag,« siger Anne-Louise Lindkvist. 

Hun siger, at mange derfor spørger, hvor meget længere de skal arbejde for at nå tilbage på det oprindelige rådighedsløb eller lidt mere af hensyn til inflationen. 

Mens flere pensionsselskaber ved udgangen af november fortsat havde tab på ca. 10 pct. for kunder med kort tid til pension og moderat risiko, har enkelte pensionsselskaber haft held til at reducere tabet. Afkasttallene for november viser, at opsparere tæt på pension i PensionDanmark og Sampension nu har tab på 3-4 pct.