Investeringsdirektør er optimist: Derfor vil boligrenterne falde
Den kæmperabat, som investorerne får på realkreditobligationer i øjeblikket, er alt, alt for høj, mener Formueplejes investeringsdirektør.
Henrik Franck lægger gerne hovedet på blokken, når det drejer sig om boligobligationer. »Den enorme merrente på danske realkreditobligationer kommer ikke til at holde i evigheder.«
Holder den forudsigelse, er det godt nyt for det danske boligmarked. Henrik Franck er investeringsdirektør hos Formuepleje og er vant til at svinge med obligationer for milliarder.
Han befinder sig altså i investorens rolle ikke i boliglånerens, og hans forventninger til obligationsmarkedet er skyhøje.
»Danske realkreditobligationer er noget af det bedste, du kan investere i lige nu. Hvis man køber virksomhedsobligationer, er der en reel konkursrisiko. Ingen har nogensinde tabt så meget som en krone på realkreditobligationer,« fastslår Henrik Franck med henvisning til dansk realkredits historie.
Siden den første kreditforening blev stiftet i 1797, er ingen obligationsserier gået ned.
De danske boligobligationer har været hårdt ramt af et massivt udbud i de eksplosive år. Det kan tilskrives de stigende boligpriser og den høje aktivitet på boligmarkedet efter den første coronanedlukning af Danmark i 2020.
Samtidig er udenlandske investorer – særligt de japanske - begyndt at sælge ud af deres beholdninger af danske realkreditobligationer. Det tog fart sidste år.
Det kompenseres i høj grad af, at boligmarkedet er bremset så hårdt op. Dermed udstedes der langt færre nye obligationer, og et lavere udbud er godt for prisudviklingen.
»På et tidspunkt var obligationskurserne faldet med 30 pct, mens aktiekurserne var faldet ”blot” 13 pct. Det er unikt og meget sjældent, at vi har et år, hvor både aktie- og obligationskurserne falder. Det sker kun få gange i løbet af et århundrede,« fastslår Henrik Franck.
Realkreditobligationerne er noget af det, der har været hårdest ramt af den voldsomme finansielle uro, der for alvor tog fart i starten af 2021.
Forskellen mellem statsrenter og realkreditrenter er aktuelt omkring 1,5 pct. Bare to år tilbage var forskellen 0,4 pct., og i lange perioder indenfor de seneste 10 år har merrenten nogle gange været nede i 0,25 pct.
Renteforskellen kommer sandsynligvis ikke helt ned på det niveau, det var på før Corona-pandemien.
»Renteforskellen kommer sandsynligvis ikke helt ned på det niveau, det var på før Corona-pandemien, men hvis renteforskellen falder ned til bare 0,8 pct., er danske realkreditobligationer en virkelig god investering,« fastslår Henrik Franck.
Han glæder sig ligesom andre i den finansielle sektor til, at centralbankerne slipper grebet. Men der kommer til at gå tid, før de positive effekter af det slår igennem.
»Der er dem der mener, at vi har haft en form for statskapitalisme på de finansielle markeder i det seneste årti. Så langt vil jeg ikke nødvendigvis gå, men faktum er jo, at centralbankerne har kontrolleret både de korte og de lange renter,« konstaterer investeringsdirektøren med tilføjelsen.
»Jeg mener ikke, at det er sundt, når centralbankerne regulerer så meget og manipulerer renterne.«
Han glæder sig derfor over, at vi med små skridt er på vej mod en normalisering af rentemarkederne.
»En normalisering er sund, men processen mod normaliseringen gør ondt,« fastslår Henrik Franck.
Boligobligationer kan blive den helt store investeringscase i den kommende tid. Det rentetillæg, man får for at købe en obligation bag et flekslån, er »vanvittigt højt,« som han udtrykker det.
»Justeret for risiko er det et vanvittigt godt aktiv,« mener siger Henrik Franck.