Risikoen stiger: Din opsparing kan stå over for voldsomme rutsjebaneture

Risikoen, for at pensionsopsparingen og de frie midler får endnu et fur, er ikke faldet. Tværtimod viser de nyeste risikotal fra Forsikring & Pension, at risikoen for kraftige kursudsving er steget for pensionsopsparere i alle aldre og med vidt forskellig risikoappetit.

Dermed skal de enkelte opsparere kunne leve med større op- og nedture fra år til år, end de blev stillet i udsigt, da de valgte markedsrente. 

PFA’s privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen mener dog kun, der er grund til at genbesøge sin risikoprofil, »hvis man sov dårligt i de perioder af 2022 hvor tabene var størst.«

»Når man investerer sine penge, bør pengene kunne stå investeret i minimum 3-5 år. Dette gør nemlig, at man bedre tåler de udsving der altid kommer undervejs fra år fra år. Og særligt pensionsopsparing er langsigtet, og derfor bør man bestemt ikke skifte sin risikoprofil undervejs, når der er bump på vejen,« skriver PFAs privatøkonom Camilla Scjølin Poulsen i en mail.

I Danica Pension siger cheføkonom Mads Moberg Reumert, at man ikke bør ændre investeringsprofil, medmindre ens risikovillighed er ændret efter 2022.

»Det er korrekt, at udsvingene på pension kan være lidt større lige nu, end da man gik ind i markedsrente. Det betyder, at der er risiko for lidt større fald og omvendt mulighed for større gevinst. Set over en årrække har risiko dog vist sig at være en fordel for pensionsopsparerne, « siger Mads Moberg Reumert.

Usikkerheden er ikke faldet, skønt inflationen er på vej ned takket være faldende energipriser. 

»Den underliggende inflation på mad, services osv. er slet ikke faldet i hverken Europa eller USA. Det er uklart, hvor store renteforhøjelser centralbankerne vil foretage for at bekæmpe denne inflation på 5-6 pct. Vi risikerer derfor stadig, at økonomien skubbes ud i recession. Usikkerheden er meget stor,« siger CBS-professor Jesper Rangvid, formand for Rådet for Afkastforventninger. 

Han peger på de mange geopolitiske spændinger som endnu en risikofaktor. 

»Det er meget svært at forudse, hvordan krigen i Ukraine og spændingerne i resten af verden vil udvikle sig. Så den gode start på året er ikke tegn på, at aktierne nødvendigvis er færdige med at falde,« pointerer han.

Risikotallene findes ved at samkøre rådets forventninger om udsving i afkastet – standarafvigelsen - på de enkelte investeringsaktiver med pensionsselskabernes porteføljer. 

De første år efter finanskrisen steg risikoen, fordi pensionsselskaberne købte færre obligationer med renter nær 0 pct. og flere aktier og alternative investeringer i jagten på afkast. Men de seneste år har pensionsselskaberne fastholdt deres investeringsstrategi.

»Gennem de sidste 2-3 år er der ikke sket ændringer, fordi pensionsselskaberne har skruet op for risikoen. Det er vurderingen af risikoen på investeringsaktiverne og i år til dels også målemetoden, der er ændret,« forklarer underdirektør Andreas Østergaard Nielsen, Forsikring & Pension.