Så meget koster en tryg alderdom

Det gav et gib i pensionsselskaberne, da Statistikbanken for kort tid siden offentliggjorde nye tal, der viste, at danskernes levealder falder igen. Men den er stadig høj, og det har store økonomiske konsekvenser.

Lad os tage et eksempel. Udgangspunktet er en person, der går efter at få en udbetaling på 200.000 kr. om året som pensionist. I så fald vil den stigende levetid betyde, at han eller hun kommer til at mangle opsparing.

Med levetiden tilbage i 2002 skulle man have en opsparing på 2,5 mio. kr., mens man med den aktuelle levetid skal have en opsparing på 2,85 mio. kr. Det er ca. 350.000 kr. mere.

• I 2002 havde en 67-årig kvinde en middellevetid på 83,73 år, mens en mand havde en middellevetid på 80,87 år.
• I 2022, hvor de seneste tal stammer fra, er middellevetiden vokset til 86,1 og 83,55 år.

»Udviklingen i middellevetiden er central. Det siger noget om, hvor mange år vi har som pensionist. Men det påvirker også, hvornår vi kan modtage folkepension, da folkepensionsalderen ændres i takt med, at vi lever længere,« siger Danicas cheføkonom Mads Moberg Reumert. 

For hvert års ekstra levetid fra pensionsalderen skal opsparingen være 75.000 kr. højere for at få 10.000 kr. udbetalt hver måned resten af livet.

»Det kan altså være betydelige summer, man skal have samlet ekstra sammen,« konstaterer Mads Moberg Reumert.

Danica ser en udfordring i sine egne kunders adfærd. 40 pct. af kunderne sparer for lidt op til at bevare levestandarden, og 25 pct. for meget.

»Mange kan altså risikere ikke at spare nok op til at opfylde de drømme og ønsker, de har, når de forlader arbejdsmarkedet. For andre kan et pensionstjek føre til, at det viser sig, de ikke behøver spare helt så meget op som de gør i dag,« siger Mads Moberg Reumert.

Alle pensionsselskaber opfordrer kunderne til at tage stilling til, hvor meget de vil indbetale så tidligt som muligt. Dels har renters rente-effekten stor betydning, dels kan det betyde, at der kan skrues ned for indbetalingerne på et tidspunkt.