USA hæver renten: Derfor ventes finansmarkederne at ånde lettet op

Styringsrenten i USA bliver hævet igen - denne gang med 0,25 pct.-point. En forhøjelse på dette niveau var ventet, og dermed kan aktørerne på de finansielle markeder ånde lettet op.

Renten ligger nu i niveauet mellem 4,75 og 5 pct. Det er den højeste rente siden 2007, og den niende forhøjelse i træk. 

Det er resultatet af onsdagens renteudmelding fra Jerome Powell, der er præsident for den amerikanske centralbank. Banken vurderer ved samme lejlighed, at rentetoppen er tæt på at være nået, og at renterne kan falde igen, men først i 2024 og 2025.

Rentemeldingen var imødeset med usædvanlig stor spænding. Der er så stor uro og usikkerhed på finansmarkederne, at der næsten ikke skal noget til for at sende aktie- og obligationskurser op eller ned.

En renteforhøjelse på 0,25 pct.-point er udtryk for, at centralbanken i meget høj grad prioriterer inflationsbekæmpelsen højst, mener Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

»For et år siden begyndte den amerikanske centralbank at hæve renten. Det er nu niende rentemøde i træk, hvor Fed skruer renten op. Det er den hurtigste opstramning af pengepolitikken i mere end 40 år, siger Allan Sørensen.

Jerome Powell har inden sin rentemelding befundet sig i et temmelig voldsomt dilemma. Ét er at bekæmpe inflationen, der i februar var 6 pct. Noget andet er at gøre det på en måde, så den pressede banksektor ikke kommer i klemme.

Langt de fleste analytikere havde forventet en renteforhøjelse på 0,25 pct.-point, mens andre vurderede, at renten ville blive holdt i ro. Kun få troede på en renteforhøjelse på 0,5 pct.-point. Der er både fordele og ulemper, uanset hvilken beslutning Jerome Powell havde taget.

• Uændret rente signalerer, at bekymringen for banksektoren er større end forventet.
• En renteforhøjelse på 0,25 pct.-point er allerede indregnet i både aktie- og obligationspriser. Det er den forsigtige løsning, der både tilgodeser bekæmpelse af inflation og minimerer skaden for de trængte banker.
• En renteforhøjelse på 0,5 pct.-point er et signal om, at bekæmpelse af inflationen har første prioritet. Bankernes ve og vel kommer derefter.

Der har de seneste dage været god stemning på aktiemarkedet, men ikke på obligationsmarkedet.

Efter en længere periode med fald steg renterne tirsdag relativt kraftigt. Det skyldes ifølge Nordea, at investorerne har garderet sig inden rentemødet.

Men rentestigningerne er også et udtryk for, at de seneste ugers rentefald har været for kraftige, mener Nordea-analytikerne Jan Størup Nielsen og Emma Larsen.

Amerikanske renteændringer har ingen direkte effekt på danske renter, fastslår Danske Banks cheføkonom Las Olsen.

»Men finansmarkederne er globale, og der er en afsmitning til især de længere obligationsrenter. Dagens renteændring var dog nogenlunde som forventet og kommer næppe til at flytte markedet meget, med mindre der kommer overraskende nye meldinger omkring renterne i fremtiden,« skriver Las Olsen.