Drøje hug til elselskaber: »Priser er noget, man skal søge langt og længe efter«
Forbrugerrådet Tænk har undersøgt 37 elselskabers variable prisaftaler. 20 selskaber udelader en afgørende detalje overfor elkunderne, lyder det.
Mange elselskaber holder afgørende oplysninger skjult for elkunderne, der derfor risikerer at takke ja til et dårligt tilbud.
Det er blandt konklusionerne i en ny undersøgelse af 37 elselskabers variable elaftaler, som Forbrugerrådet Tænk står bag.
»Vi har ikke tidligere testet et så kompliceret og uigennemskueligt marked, hvor priser er noget, man skal søge langt og længe efter,« siger direktør Mads Reinholdt.
Variable elaftaler er aftaler, hvor prisen på de leverede kilowatt-timer (kWh) følger udsvingene i markedsprisen på elbørsen Nord Pool. Derfor er det bl.a. vigtigt at vide, hvor meget selskaberne lægger ovenpå markedsprisen på den indkøbte el – det såkaldte spottillæg.
I Forbrugerrådet Tænks nye undersøgelse oplyser 20 af de 37 elselskaber dog ikke om spottillægget på deres hjemmesider, mens fem selskaber kategorisk har afvist at oplyse størrelsen på tillægget.
»Spottillægget er den pris, som udgør en stor del af selskabets indtægt, og det er en af de vigtigste priser, som forbrugeren kan sammenligne selskaber på. Hvis ikke det fremgår tydeligt af hjemmesiden, er det svært at se, hvordan man som forbruger skal kunne vælge den ene elaftale frem for den anden på et oplyst grundlag,« siger Mads Reinholdt og efterlyser med afsæt i undersøgelsen et politisk indgreb på elmarkedet.
Blandt de selskaber, som skilter med spottillægget, viser undersøgelsen et udsving i elselskabernes tillæg oveni i elbørsens markedspriser fra 0,63 øre pr. forbrugt kilowatt-time (kWh) for det billigste selskab til 31,0 øre i tillæg for det dyreste selskab.
For en almindelig husstand med et typisk elforbrug på 4.500 kWh om året betyder det en årlig forskel på knap 1.367 kr.
Men spottillægget er kun et af undersøgelsens problembørn, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Flere elselskaber opkræver samtidig »store månedlige gebyrer«, uden at det tydeligt skiltes overfor privatkunderne, hvad de præcist bliver afkrævet.
Den nye undersøgelse kommer i slipstrømmen på nye tal fra Ankenævnet på Energiområdet, der har oplevet en eksplosiv stigning i antallet af klagesager om el, varme og gas.
I 2021 modtog nævnet 186 klager. Sidste år var tallet vokset til 428 klager – en stigning på 130 pct.
Energikrisen har de senere år gjort livet surt for Danmarks omkring 2,8 mio. private elkunder. Krisen dukkede op i efteråret 2021 og satte på få måneder så eftertrykkeligt et fodaftryk i elpriserne, at året endte som det dengang dyreste med en gennemsnitlig markedspris på 0,65 kr. pr. kWh – mere end en tredobling i forhold til 2020.
2021-rekorden holdt dog kun indtil 2022, hvor Ukraine-krigen var med til at eskalere energikrisen i en grad, så årets endte med en gennemsnitlig markedspris på historisk høje 1,60 kr. pr. kWh.
Udviklingen betød en årlig ekstraregning inklusive moms for en almindelig husstand i niveauet 7.369 kr. sammenlignet med det seneste normalår, som var 2019. Hertil kommer statslige afgifter, abonnementer, transportbetaling til både statslige Energinet og landets 40 lokale elnetselskaber.