Skat for milliarder betales tilbage: Fem måder at udnytte det på
For alle, der ikke har brug for penge her og nu, giver overskydende skat gode muligheder for at konsolidere privatøkonomien.
Normalt får tre ud af fire danskere penge tilbage i skat, og pengene glider i år ind på kontoen den 14. april. Hvis ikke der er akut behov for at øge forbruget her og nu, er der flere fornuftige alternativer.
»Årsopgørelsen er jo noget af et tilløbsstykke blandt danskerne,« konstaterer Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.
For mange vil den overskydende skat være et godt tilskud til husholdningen, mens andre vil bruge pengene på f.eks. sommerferie eller konfirmation. Men er der tale om et større beløb, som man ikke vil lade gå til forbrug, er der flere muligheder, man med fordel kan overveje, påpeger Anne-Louise Lindkvist.
- Det er en god idé at have et beløb stående i banken som buffer. Og det gælder ikke mindst i usikre tider som nu, hvor stigende ledighed, vedvarende høj inflation og øgede renter på lån lægger pres på privatøkonomien. Optimalt set skal man have en buffer på op til 100.000 kr., og efter flere år med negative renter, er der igen gevinst ved at have penge i banken.
- Man kan også overveje at få nedbragt dyr gæld. Særligt gæld, der relaterer sig til f.eks. kviklån, forbrugslån, kreditkort eller kassekreditter. Denne type gæld vil typisk have høje renter, som over årene kan løbe op i rigtig mange penge, og derfor kan det give mening at betale af på den dyre gæld, fastslår Anne-Louise Lindkvist.
- Man kan overveje, om familien skal have gavn af nogle af pengene i form af pengegaver. I år kan man give op til 71.500 kr. i gave skattefrit til f.eks. børn og børnebørn, mens svigerbørn og stedbørn kan få op til 25.000 kr. skattefrit.
- Man kan overveje at oprette en såkaldt aktiesparekonto. Det er en særlig konto i banken, hvor afkastet af indbetalingen beskattes mere lempeligt end almindelige frie midler - typisk med 17 pct. mod enten 27 pct. eller 42 pct. afhængig af beløbsstørrelse. Der kan i år indsættes op til 106.600 kr. på en aktiesparekonto.
- Og så er der pensionen. Hvis man har en presset økonomi, står ekstra indbetalinger til pension ikke øverst på prioriteringslisten. Men har man luft, kan selv mindre beløb gøre en markant forskel på opsparingen over længere tid. Hvis man ønsker at indbetale ekstra på pensionsopsparingen, skal man være opmærksom på, at man fra i år kan indbetale mere på den såkaldte aldersopsparing, som er attraktiv for mange. Alle kan indbetale grundbeløbet på 8.800 kr. i 2023. Når man har maksimalt syv år til folkepensionen, kan der indbetales 56.900 kr. Tallet reguleres hvert år. Udbetalinger fra aldersopsparing er skattefrie og bliver ikke modregnet i folkepensionstillægget. Der er ikke fradrag for indbetalingerne.