Voldsom stigning: Så meget kræver det for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet

Barren for at komme ind på boligmarkedet for førstegangskøbere er blevet hævet gevaldigt det seneste år.

For en lille familie bestående af to voksne og et barn er indkomstkravet i fjerde kvartal 2022 steget med 55.000 kr. i forhold til samme periode året inden.

Det viser en analyse, som Finans Danmark har lavet.

»Hvis nogen havde haft en forventning om, at det ville være nemmere at komme ind på boligmarkedet, fordi priserne er faldet, så må vi bare sige, at billedet er et helt andet. Det skyldes primært at renten er steget, og at den er steget markant. Det har gjort det dyrere at komme ind på boligmarkedet, da man nu skal have en højere indkomst,« siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Det er uden sammenligning den største årlige stigning i et kvartal i al den tid, hvor Finans Danmark har statistik på området. Denne statistik går tilbage til 2012.

Med stigningen skal den samlede indkomst i familien op på næsten 775.000 kr. om året for at få adgang til boligmarkedet i form af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter.

Stigningen i indkomstkravet har fundet sted i en periode, hvor boligmarkedet har været i modvind.

»Boligpriserne er faldet, og det store spørgsmål er så nu, om de er faldet så meget, at de opvejer merudgiften fra rentestigningerne,« siger Ane Arnth Jensen.

Hun spår normalt ikke om udviklingen på boligmarkedet, men denne gang gør hun en undtagelse.

»Der plejer altid at gå en vis tid, inden der er fundet en ligevægt på boligmarkedet, og der er en udbredt forventning om, at der nok venter en yderligere tilpasning af priserne. Når der er et gab, som det vi har set, plejer det at være udtryk for, at der kan komme et yderligere pres på priserne,« siger Ane Arnth Jensen.

De seneste tal fra Boligsiden viser, at priserne på huse steg i marts, og at faldet siden toppen i sommeren 2022 nu lyder på 9,7 pct.

Her har Ane Arnth Jensen ligesom de fleste andre økonomer i landet en forventning om, at priserne skal længere ned.

»Hvor det lander, er der ikke nogen, der ved. Der er nogle købere, som vil lægge pres på sælgerne, fordi de nu ikke kan få den samme bolig, som de kunne for halvandet år siden. Men i hvilket omfang det kommer til at ske, er der ingen, der kan vide,« siger Ane Arnth Jensen.

Da der er tale om tal for landsplan, er der naturligvis variation mellem de enkelte kommuner i landet.

Også mellem landets største byer er der en væsentlig forskel. F.eks. lyder indkomstkravet for førstegangskøbere i Frederiksberg Kommune på 1.444.140 kr., i Københavns Kommune lyder det på 1.208.634 kr., i Aarhus Kommune er indkomstkravet 927.139 kr., mens det i Odense er 733.646 kr.

Analysen viser, at man som førstegangskøber kan sænke barren, hvis man er villig til at pendle til og fra arbejde. F.eks. kan man sænke indkomstkravet med 171.833 kr. fra 1.208.634 kr. til 1.036.801, hvis man køber hus i Hvidovre i stedet for København.

Er man på udkig efter hus i Østjylland, lyder indkomstkravet for et gennemsnitligt hus i Aarhus på 927.139 kr., mens det for et hus i Odder ligger på 733.523 kr. Altså 193.616 kr. mindre.

»Hvis man ikke kan få opvejet den merudgift, som er kommet på grund af rentestigningerne, hos sælgeren, så er det, man enten må finde en billigere bolig, eller også må man søge til områder med lavere priser. Og det kan så være i en anden kommune,« siger Ane Arnth Jensen.

Finans Danmark har bl.a. lavet beregningerne på baggrund af en familie bestående af to voksne og et vuggestuebarn. Der er kun regnet på huse, som har fjernvarme, og huskøbet er finansieret med 80 pct. realkreditlån, 15 pct. banklån og 5 pct. i egenfinansiering. For regnestykket med pendling er beregningerne lavet på baggrund af, at der bliver pendlet 220 dage om året.