Gylden gave: 4 ud af 10 pensionister får mere ud af folkepensionen
Folkepensionens tillægsbeløb kan blive en vigtig ekstraindtægt for mange.
Op mod 400.000 danskere får mere ud af folkepensionen i år.
44 pct. af fuldtidspensionisterne fik sidste år nedsat eller slet intet pensionstillæg. Forklaringen er, at mange enten selv arbejder eller har en samlever, der arbejder. Hidtil er de pågældende pensionister blevet modregnet i folkepensionen som følge af både deres egen og partnernes lønindkomst.
Derfor har afskaffelsen af modregningen stor værdi, fastslår Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kundechef i Sampension.
»Det koster nu ikke på folkepensionen at være i beskæftigelse som pensionist eller at have en arbejdende partner. Dermed har de pensionister, der hidtil er blevet modregnet i folkepensionen, i den henseende udsigt til at kunne få mere i pensionstillæg fremover,« siger Anne-Louise Lindkvist.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for 2022. Knap 42 pct. af pensionisterne fik ingen eller meget lidt gavn af tillægsbeløbet. Fraregner man danskere på brøkpension, er tallet 44 pct.
Som pensionist modtager man som udgangspunkt folkepensionens grundbeløb. Men hvor meget man herudover kan få i pensionstillæg, afhænger bl.a. af ens øvrige indkomst og formueforhold.
Pensionstillægget er således centralt for mange folkepensionisters økonomi. Andelen, der modtager pensionstillæg, er stigende med alderen, og flere kvinder end mænd modtager pensionstillæg.
For de relativt ældre kan det – at flere modtager pensionstillæg – afspejle flere forhold. Eksempelvis, at man ikke har været omfattet af pensionsordninger på samme måde som yngre pensionister. Men også at man har fået udbetalt al sin pension tidligere i pensionslivet, mener Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica.
»Det kan være en farlig vej. Vi lever længere og længere. Det understreger behovet for, at vi også fordeler noget af opsparingen til hele livet. Ellers er der risiko for at løbe tør for opsparing og dermed få en lavere levestandard,« siger Mads Moberg Reumert.
Fremadrettet er der forhold, som trækker i retning af, at færre vil få fuldt pensionstillæg. Det har den på mange måder glædelige forklaring, at alle stort set er omfattet af pensionsordninger, og kommende pensionister har mere i pensionsopsparing end tidligere generationer.
»Samtidig har mange også opsparinger i de såkaldte livrenter, der giver udbetaling, så længe man lever. Det er med til, at man også får en indkomst når man er en relativt ældre pensionist og ikke løber tør for opsparing,« siger Mads Moberg Reumert.
Der er to fradragsmuligheder for pensionister:
- Det midlertidige fradrag: Fradraget blev indført i forbindelse med finansloven for 2019. Fradragsbeløbet, der bl.a. danner grundlag for beregning af ældrecheck, blev forhøjet med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for par i 2019. Forhøjelsen af fradragsgrænserne udfases gradvist over 15 år og er således bortfaldet i 2034.
- Ingen modregning for arbejdsindkomst: Fradraget træder i kraft i år. Første del med ingen modregning i folkepensionen, fordi samleveren arbejder, er vedtaget af Folketinget. Den anden del med ingen modregning som følge af egen arbejdsindkomst er endnu ikke formelt vedtaget af folketinget. Det forventes at ske senere i år med tilbagevirkende kraft. Fradraget betyder, at folkepensionister ikke længere får nedsat folkepensionen pga. arbejdsindkomster.
