Før var renten negativ: Nu skal disse boligejere betale næsten 4 pct.
Renterne på fleks- og F-kort-lån ligger nu omkring 3,5 pct.
Det var billigt, så længede det varede.
Men det er slut med at få penge retur for et rentetilpasningslån. De negative renter er fortid. På blot et års tid er renten på lån for ca. 130 mia. kr. skiftet fra at være negativ til at være helt oppe omkring 3,7 pct.
De får med andre ord en renteregning tæt på 4 pct.-point.
Tallene stammer fra Totalkredit, der sidder på halvdelen af realkreditmarkedet.
- Totalkredit har udstedt flekslån for ca. 100 mia. kr. Knap 30 pct. af dem har nu positiv rente igen.
- Realkreditgiganten har udstedt F-kort-lån for over 100 mia. kr. Alle F-kort-lån har nu positiv rente.
Det giver næsten sig selv, at alle F1-lån har positiv rente igen, konstaterer Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard. F1-renten blev med -0,02 pct. svagt negativ ved rentetilpasningen i april 2022. De blev alle refinansieret under renteauktioner i februar, og med virkning fra 1. april lød renten på 3,62. pct.
For F3 er det stadig et mindretal, da de fleste af dem med negativ rente stadig er under tre år gamle. For F5 er der endnu ikke gået lang nok tid, da F5-renten blev negativ ved de store renteauktioner i sommeren 2019.
Inden har det været meget få, der har fået udbetalt et lån på det helt rigtige tidspunkt, oplyser Sune Malthe-Thagaard.
F1 og F3 var de første lån, der fik negativ rente under kronekrisen i begyndelsen af 2015. Det var kun kortvarigt, indtil Nationalbanken fik overbevist investorerne om, at de ville gøre, hvad som helst for at fastholde den faste kronekurs.
Den Schweiziske Nationalbanks skrottede sin valutakurskontrol på det tidspunkt, og det fik investorerne til at spekulere mod kronen. Investorerne tabte den kamp, da det blev stoppet af den danske nationalbank.
Det var først i 2016, at F1-renten var negativ i længere tid. F3-lånet fulgte efter i 2017. F3-lånet havde dog også i 2016 i kortere tid negativ rente. Først i 2019 fulgte F5-lånet de to andre.
De negative renter var resultatet af en løbende lempelse af pengepolitikken i Europa og USA, hvor der blev pumpet penge ud. Især i euroområdet havde Den Europæiske Central meget svært ved at få inflationen op på de 2 pct.
»Derfor pressede centralbanken renten ned for at stimulere efterspørgslen af varer og øge tilskyndelsen til investeringer. Altså det fuldstændigt modsatte af, hvad der foregår i dag,« siger Sune Malthe-Thagaard.
