Pas på kontanterne. De kan blive dyre

Flere danskere bliver nu mødt med et stort nej, når de vil sætte opsparing i kontanter i banken. Også selv om det er penge, de har hævet i den samme bank tidligere for at undgå at betale negative renter. Og de kan få svært ved overhovedet at bruge deres kontanter, advarer Sydbanks privatøkonom Ann Lehmann Erichsen.

»Opsparing i kontanter bliver sværere og sværere at bruge på grund af hvidvaskreglerne. Bankerne skal vide, hvor pengene kommer fra, ellers må de ikke modtage dem. Og du må maksimalt købe en vare til 19.900 kr. eller betale en håndværker 8.000 kr. i kontanter,« siger Ann Lehmann Erichsen.

For nylig forhøjede Skat den skattepligtige indtjening hos en ældre kvinde, der hævede en stor del af sin løn og med ujævne mellemrum vekslede penge til dollars for at sende dem til sin familie i udlandet. Skat kunne nemlig bl.a. ikke se den direkte sammenhæng mellem hendes hævninger og hendes senere vekslinger.

Hendes indkomst blev ifølge sagsbehandlingen hævet med ca. 112.000 kr. fordelt over fire år, men Skat har nu pure frafaldet sagen, efter at Skatteinform ved statsaut. revisor Inge Nilsson gik ind i sagen og via et budget for kvinden viste, at der var tale om allerede beskattede penge.

Inge Nilsson siger, at der ikke er nogen tvivl om, at det er blevet meget svært for den borger, der gerne vil opbevare sine penge selv uden for banken. Hun pointerer, at der ikke findes krav om, at private borgere skal føre regnskab med deres bankhævninger, så de kan dokumentere, hvad pengene er gået til.

»Alligevel er Skat meget hurtig til at reagere, hvis det ikke er let at spore forbindelsen mellem penge, du har hævet, og penge, du har brugt. Også selv om der ikke er tale om særligt høje beløb. Derfor kan fuldstændig regelrette borgere risikere at skulle stå skoleret, når de bruger af deres egen opsparing eller i værste fald blive beskattet to gange,« siger Inge Nilsson.

Hun kalder udviklingen for helt vanvittig.

Skattestyrelsen forklarer i en skriftlig kommentar, at det ikke koster ekstra skat at hæve større kontantbeløb og have dem liggende. Men borgere vil kunne opleve at skulle redegøre for og dokumentere, hvor pengene kommer fra.

»I den forbindelse vil det have bevismæssig betydning, om det beløb, der er overført eller anvendt til køb af valuta, lige er hævet på kontoen. Jo tættere overførslen eller valutakøbet ligger på hævningen på kontoen, desto mere sandsynligt er det, at det er det hævede beløb, der er anvendt til overførslen eller valutakøbet,« skriver Skat i en kommentar.

Samtidig pibler sagerne frem i Det Finansielle Ankenævn, fordi bankkunder af hvidvaskhensyn har fået nej til at sætte kontanter i banken, som de har hævet for at undgå negative renter. Og det har bankerne lov til at gøre.

Bl.a. fik Rønde Sparekasse sidste år medhold i, at det var ok at nægte en kunde at indsætte 200.000 kr., som han havde hævet seks måneder tidligere.

Forsker og professor Jan Damsgaard, CBS, forventer, at det fremover kun vil blive mere besværligt at foretrække kontanter.

»Det skyldes dels, at kontanter er besværlige i forhold til betalingskort og digitalbetaling. Dels arbejder regler om hvidvask og terrorfinansiering stik imod kontanterne, som er sværere at spore end digitale betalinger,« siger Jan Damsgaard.