Fortsæt til indhold

København trækker læsset: Derfor er det godt nyt for ejerlejlighederne

Ejerlejlighedsmarkedet i København fylder en tredjedel af hele markedet.

De seneste to måneder har været gode for ejerlejlighedsmarkedet. Arkivfoto: Henrik Kastenskov
Privatøkonomi

Månedstal skal altid tages med forbehold, men udviklingen på ejerlejlighedsmarkedet er alligevel overraskende.

For anden måned i træk stiger de landsdækkende salgspriser for ejerlejligheder, viser nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Den gennemsnitlige salgspris ligger nu på 32.392 kr. per kvm. Det er 1,3 pct. mere end i marts.

De seneste to måneders prisstigninger for ejerlejlighederne betyder, at prisfaldene fra januar og februar i år er blevet udlignet. Dermed er lejlighedspriserne for april stort set på niveau med december 2022.

Lejlighedspriserne er faldet siden juni sidste år og frem til februar i år, hvor priserne nåede sit hidtidige lavpunkt.

Det efterslæb er til gengæld langt fra indhentet. I Region Hovedstaden er priserne steget med 1,3 pct. fra marts til april. Måler man over et helt år, er priserne fortsat faldet 11,1 pct.

I København er billedet det samme. Hovedstaden er totalt dominerende, da en tredjedel af alle lejlighedssalg foregår der. Det afspejler sig også i tallene på landsplan.

Jo mindre en kommune er, desto større forbehold skal man tage ikke mindst for månedstal, da relativt få handler kan påvirke markedet uforholdsmæssigt.

Artiklens emner
Boligmarked
Boligsiden.dk