Fortsæt til indhold

Vagthund advarer: Sværere at få adgang til drømmelånet

Langt de fleste boliglån med 30 års afdragsfrihed er med variabel rente.

Finanstilsynet har gennem længere tid udtrykt bekymring for boliglån med 30 års afdragsfrihed. Nu sker det igen. Arkivfoto: Lars Krabbe
Privatøkonomi

Bekymringen for lån med 30 års afdragsfrihed er så stor, at finanssektorens vagthund, Finanstilsynet, nu beder banker og realkreditinstitutter overveje, om de skal stramme betingelserne for at få lånet.

Lånet har udviklet sig til en kæmpe succes, og ved indgangen til 2023 udgjorde det 11 pct. af det samlede udlån og knap 23 pct. af alle lån med afdragsfrihed. Væksten har været både voldsom og hurtig.

Det fremgår af Finanstilsynets ”Markedsudviklingsartikel 2022”, der netop er blevet offentliggjort.

Hvis man skal have et lån med 30 års afdragsfrihed, må realkreditbelåningen højst være 60 pct. af boligens værdi (LTV).

Men grænsen skal måske være lavere, mener Finanstilsynet. Det gælder ikke mindst for de mange ældre, der optager lånet for at foretage det, man kalder en nedsparing. Det betyder, at man ikke længere sparer op i boligen.

»Ved lån med 30 års afdragsfrihed er det især vigtigt at overveje, om lån med nedsparingsformål bør ydes op til 60 pct. af boligens markedsværdi eller bør udbydes med en lavere LTV,« skriver Finanstilsynet.

Bekymringen gælder ikke mindst de boligejere, udlejningsejendomme og andelsboligforeninger, der har valgt kombinationen af 30 års afdragsfrihed og variabel rente.

Og dem er der mange af. 75 pct. af de eksisterende lån er med variabel rente, og næsten lige så mange af nye lån er med variabel rente.

For at få et lån med 30 års afdragsfrihed bliver man foruden belåningsgraden kreditgodkendt efter, om man kan betale et lån med fast rente på mindst 4 pct. og afdrag.

Men Finanstilsynet gør opmærksom på, at det ikke er nogen garanti for, at alle med denne låntype kan klare en større rentestigning.

Dertil kommer, at store prisfald vil skubbe belåningsgrænsen over 60 pct., og så er det i princippet slut med afdragsfrihed på hele lånet.

Hvis priserne falder betydeligt, får det store konsekvenser for alle boligejere. Med et prisfald på 30 pct. vil hver fjerde boligejer således blive teknisk insolvent, fordi der skyldes mere i huset, end det er værd.

Prisfald af den størrelse er sjældne, men bestemt ikke urealistiske, påpeger Finanstilsynet.

Mellem 3. kvartal 2006 og 1. kvartal 2009 faldt huspriserne op til 31 pct. og ejerlejlighedspriserne op til 38 pct.

Artiklens emner
Boliglån
Flekslån