Vi bruger flere penge, men to ting sparer danskerne stadig på

Mens danskerne på flere fronter er begyndt at bruge flere penge i år, er der to ting, vi foreløbig holder fast på. Der købes discountmad frem for den dyrere økologiske. Og vi sparer på energien.

Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, Roskilde Universitet, advarer om, at det er umuligt at se, om det er de samme danskere, der køber dyrere rejser, som også har slukket for gulvvarmen og droppet økologi i supermarkedet.

»Men det kan give god mening, at vi fortsætter med at købe discountmad samtidig med, at vi skruer op for privatforbruget til rejser, nye biler og andre fornøjelser. Vi under os selv nogle gode oplevelser, efter det vi har været igennem og vi har nu engang givet os selv lov til at droppe alle tanker om koens velfærd, fordi priserne er steget,« vurderer Pelle Guldborg Hansen..

Forhistorien Spareområder Forbrug Fremtiden

Forhistorien

Sidste år blev danskerne ramt af en privatøkonomisk tsunami. Inflationen var allerede stigende, da Rusland invaderede Ukraine, hvilket sendte energipriserne i vejret.

Priserne steg meget kraftigt især på energi og dagligvarer. Inflationen nåede op over 10 pct. på årsbasis, før Nationalbankens renteforhøjelser begyndte at bremse udviklingen. Privatforbruget faldt gennem hele året.

For hele året var inflationen på 7,7 pct., mens den i år ventes at lande omkring 4 pct. for hele året.

Nye nøgletal viser, at BNP trods forventning om et tilbageslag i økonomien fortsat vokser. Det sker bl.a. med hjælp fra danskernes forbrug, der er steget 0,7 pct. i 1. kvartal.

Spareområder

Men samtidig med at danskerne bruger flere penge, så holder de fortsat fat i de nye indkøbsvaner, fortæller informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

»Vi har endnu ikke set en mærkbar ændring af danskernes dagligvareindkøb. Det er stadig præget af mere indkøb i discountbutikkerne, mindre i supermarkederne og en større andel af tilbudsvarer,« siger Jens Juul Nielsen.

Det betyder bl.a. farvel til de økologiske varer, og Pelle Guldborg Hansen vurderer, at det kan vare længe og kræver prisfald, før danskerne igen lader sig overbevise om, at det er en god idé at købe økologisk.

Et andet sted danskerne holder fast på de nye krisevaner er, når det gælder brug af el og energi. Mange skruede ned for varmen i vinter og downloadede apps, så vaskemaskinen kan tændes, når elprisen er lavest.

Gennem det meste af 2022 har det samlede strømforbrug ligget ca. 10 pct. under normalen, og det holder ved. Samtidig er brugen af naturgas faldet kraftig og lå i april 28 pct. lavere end normalt.

Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, skriver i en pressemeddelelse, at den gode spareadfærd var med til at påvirke forsyningssituationen.

»Scenariet vi så ind i i efteråret var alvorligt – og det kan det potentielt blive igen. Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at vi ikke glemmer vinterens krisebevidsthed og fastholder de gode sparevaner selv når priserne i perioder bliver lavere end i vinter,« lyder det fra Martin Hansen.

Forbrug

Ifølge Nordea bruger danskerne bl.a. flere penge på fritid, rejser og biler. Salget af biler understøttes af, at der ikke længere er samme problem med at få leveret nye biler.

Og spørger man rejsebranchen, er mundvigene for alvor begyndt at vende opad igen.

Pressechef i Spies Sofie Folden Lund siger, at danskerne har prioriteret at rejse, mens rejser tidligere var noget, der blev skåret væk, når krisen kradsede.

Spies har solgt 7 ud af 10 rejser i sommerferien og har booket 25-35 pct. mere i august end i 2022.

»Vi ligger helt på niveau med inden pandemien og har faktisk sat flere rejse til salg denne sommer end i 2019. Og så oplever vi, at folk generelt booker dyrere hoteller. Man vil gerne have +4 stjerner – og lejlighedstyper med egen pooladgang bliver revet væk i højsæsonen,« skriver Sofie Folden Lund.

Pressechef Mikkel Hansen, Tui, bekæfter tendensen.

»De dyrere produkter er blevet solgt tidligt, og det er svært at finde rejser i de populære juli-måneder. Danskerne bruger op imod 15 pct. flere penge pr. rejse end samme periode sidste år. En ting er prisstigninger pga. inflation på destinationerne, en anden er villigheden til at bestille dyrere tilvalg såsom privat pool, større værelsestype osv., skriver Mikkel Hansen.

Også på boligområdet er kunderne så småt på vej tilbage trods en lang boligrente omkring 6 pct. Ifølge boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen, viser de foreløbige tal for maj lidt større salg end i april. Det er især lejligheder, rækkehuse og sommerhuse, der tiltrækker sig opmærksomhed med flere fremvisninger end i maj sidste år.

Fremtiden

Skønt risikoen for recession nu synes at være lavere end på noget andet tidspunkt de senere år, er den ikke helt væk. Geopolitisk uro og smitte fra eksempelvis Tyskland kan ramme ikke mindst eksportvirksomhederne.

Og der er andre trusler som meget kontant kan minde danskerne om, at det er blevet dyrere at leve.

»Meget afhænger nu af, om inflationen lader sig slå ned og af geopolitikken. Hvis priserne på energi stiger voldsomt igen i fyringssæsonen og arbejdsløsheden stiger, ser tingene pludselig meget sværere ud. Det er dog ikke vores forventning,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, forbrugerøkonom i Danske Bank.

Skulle det ske, vurderer Pelle Guldborg Hansen, at det vil være et kæmpechok for danskerne.

»Og det kan gøre livet meget svært for politikerne. Der har efter corona bredt sig en forventning om at blive reddet af fællesskabet. Og efter 1,5 år med stigende priser og nogle dyre ferier og højere forbrug er mange måske ikke nær så økonomisk robuste,« siger Pelle Guldborg Hansen.