Energinet investerer 41 mia. kr.: Regningen lander hos elkunderne

Der er fuld fart på den grønne omstilling af elsystemet. For klimaet er det en god nyhed. For Danmarks 3,3 mio. elkunder betyder det milliardregninger.

Energinet har netop løftet sløret for, at man alene frem mod 2026 vil forstærke højspændingsnettet – det såkaldte eltransmissionsnet – med 3.300 kilometer kabler og luftledninger, ligesom ca. 70 højspændingsstationer skal udbygges eller opføres helt fra bunden.

»En voldsomt accelereret omstilling til grøn energi skaber store forandringer i det danske elnet. Energinet vil fra 2023 til 2026 investere 41 mia. kr. i eltransmissionssystemet,« skriver Energinet om de planlagte udbygninger.

Den statsejede energikæmpe sidder ikke på en kæmpe pengetank. I stedet skaffes pengene ved løbende at sende regningen for at drive, udbygge og vedligeholde det overordnede elnet videre til landets elkunder gennem såkaldte eltariffer, der opkræves hver forbrugt kilowatt-time (kWh).

I dag betaler virksomheder og private elkunder historisk høje 11,23 øre pr. kWh til Energinet. For en almindelig husstand med et årligt elforbrug på 4.500 kWh betyder det en udskrivning inklusive moms på 632 kr.

Egentlig var Energinet i efteråret på vej til at hæve 2023-eltarifferne til rekordhøje 14,30 øre ekskl. moms, men energikrisen og et politisk vink med en vognstang fik pludselig Energinet-ledelsen til at skrinlægge prisstigningen.

Energinet oplyser ikke, hvad den accelererede udbygning af eltransmissionsnettet kommer til at betyde for 2024-eltarifferne, ligesom det ikke fremgår, hvad milliardregningen vil betyde for f.eks. en typisk husstand.

Ligeligt fordelt vil en regning på 41 mia. kr. indebære en udgift til hver af landets ca. 530.000 virksomheder og 2,8 mio. private elkunder på godt 12.000 kr.

Den endelige regning til elkunderne afhænger imidlertid af elforbruget. Af samme grund får meldingen fra Energinet næppe storforbrugende virksomheder med et årligt elforbrug på flere millioner kWh til at juble.

I 2022 stod virksomheder for omkring 75 pct. af elforbruget, mens husholdninger stod for resten. Med afsæt i en samlet regning på 41 mia. kr. svarer det til, at erhvervslivets andel løber op i 31 mia. kr., mens landets 2,8 mio. private elkunder skal lægge arm med en samlet regning på godt 10 mia. kr. – eller knap 3.700 kr. i gennemsnit for hver husstand.

Alt sammen er dog kun regningen for Energinets grønne elplaner frem mod 2026, lyder det. Allerede nu er energikæmpen ved at støbe kuglerne til nye udbygninger af eltransmissionsnettet efter 2026.

»Vi knokler ikke kun i marken, vi knokler også ved skrivebordene, for i de kommende år skal bygge endnu mere end det, vi allerede har gang i,« siger Henrik Riis, direktør i Energinet Eltransmission.

Energinet forklarer meldingen med politiske aftaler om, at Danmark frem mod 2030 skal firedoble elproduktionen fra vindmøller og solceller, ligesom elnettet også skal gøres klar til at kunne håndtere grøn el fra nye havmølleparker, der er i støbeskeen.