Nu dykker inflationen: Derfor vil der gå tid, før danskernes økonomi igen er i topform

Prisstormen, som de seneste to år har hærget i Danmark, er faldet til ro. Friske tal viser, at inflationen dalede voldsomt til 2,9 pct. i maj i forhold til samme måned sidste år. Til sammenligning lød den i april på 5,3 pct.

Men selvom inflationen nu er nede i et mere ”spiseligt” niveau, er der lange udsigter til, at danskernes økonomi er tilbage i topform, fastslår Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Sidste år kunne danskerne sidde og se pengene i deres pengepung blive mindre værd, da indkomsterne ikke fulgte inflationen, hvilket medførte svækket købekraft. Men nu følger de igen prisstigningerne,« siger han.

Prisstigningerne har det seneste år medvirket til, at danskerne har været nødt til at betale mere for den samme mængde varer. Men da deres løn ikke er steget med samme tempo, er den blevet mindre værd, hvilket kaldes et fald i reallønnen.

I takt med, at inflationen køler ned, så bliver det fremadrettet mindre smertefuldt at fylde indkøbskurven.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at lønniveauet i Danmark steg med 3,4 pct. i årets 1. kvartal målt i forhold til året før. Lønningerne stiger med andre ord mere end inflationen, hvilket betyder, at købekraften styrkes.

»Vi har udsigt til at få lidt af den tabte købekraft tilbage. Men vi kommer næppe til at genvinde den på et år. Vi skal sandsynligvis adskillige år ud i fremtiden, før den er tilbage på samme niveau,« anslår Jeppe Juul Borre.

Sidste år mærkede danskerne den største reallønstilbagegang i årtier. Her faldt reallønnen ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening med 3,8 pct.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, vurderer også, at det er for tidligt at juble over lavere inflation i Danmark. Forbrugerpriserne stiger fortsat, og inflationen har et fast greb om danskernes økonomi.

»Men det er et skridt i den rigtige retning. Næste år er vi nok tilbage på samme købekraft som i 2021, men det er stadig usikkert,« fortæller han.

På samme tid med, at det i løbet af det seneste år er blevet dyrere for danskerne at købe ind, er det også blevet dyrere at låne penge til bolig.

For at tæmme inflationen har verdens centralbanker hævet renterne med historisk hast. Forklaringen er, at når USA’s centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renterne, bliver det dyrere at låne penge, hvilket bremser den økonomiske vækst og inflationen. På samme tid rammer det boligejerne, som må betale mere for deres realkreditlån.

Nu hvor inflationen er bremset ned, er det nærliggende at spørge, om renterne så ikke skal ned igen. Men det må danskerne ifølge Las Olsen formentlig skyde en hvid pil efter - i hvert fald i den nærmeste fremtid.

Eftersom den danske pengepolitik følger ECB’s, der fortsat er i gang med at tøjle inflationen i euro-området, er der udsigt til, at renterne skal stige mere. ECB ventes at hæve sin rente ovenpå et rentemøde i denne uge.

»Lige nu er inflationen i euro-området fortsat langt over centralbankens målsætning på 2 pct. På et tidspunkt skal renten sandsynligvis sænkes igen, men det bliver først langt inde i næste år,« vurderer Las Olsen.

Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, fortæller, at markederne i dag regner med, at USA’s centralbank måske allerede i år vil sænke sin toneangivende rente, mens ECB først vil sænke sin i 2024.

»For de danske boligejere, der har et F-kort-lån med en rentebinding på ned til seks måneder, vil det slå hurtigt igennem i renten og være til glæde og gavn. På den anden side vil dem med en fast rente være afhængige af, at renten falder tilstrækkeligt til, at de kan nedkonvertere,« fortæller han.

Men de danske boligejere må ifølge Sune Malthe-Thagaard se langt efter de lave renter, de har været vant til i årene op til inflationskrisen.

»ECB har slået hårdt med rentehammeren for at kontrollere inflationen, og i takt med at inflationen daler, er der plads til at sænke renten igen for at holde gang i økonomien. Men man skal ikke regne med, at vi kommer ned på 0 pct. igen, som vi var i en årrække,« fortæller han.

Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank nævner til sidst, at rentefald ikke nødvendigvis vil være gode nyheder for danskerne, da de oftest vil være udløst af, at økonomien slår bakgear og ledigheden stiger markant.

»Hvis man vil købe bolig eller låne penge, er det måske rart, at renterne falder set med det blotte øje. Men når centralbankerne sænker renterne, så er det i de fleste tilfælde fordi, økonomien mister fart,« siger han.