Prisfald er ikke nok: Mange købere må nøjes med en mindre bolig
Der er blevet meget længere til drømmeboligen på kun halvandet år. Flere må nu gå på kompromis.
De stigende boligrenter har suget købekraft ud af førstegangskøbernes budgetter. Faldende boligpriser kan slet ikke kompensere for de høje renter.
Det konkluderer Nordea Kredit i en ny analyse, der sammenholder renter og prisudvikling på boliger.
Især førstegangskøbere og købere med skrøbelig økonomi rammes af udviklingen. På landsplan er et parcelhus på 140 kvm godt nok faldet med 160.000 til 2.370.000 kr. i løbet af halvandet års tid.
Men det prisfald forslår slet ikke. For er budgettet det samme som i januar 2022, må en køber vinke farvel til 140 kvm og goddag til en bolig på 117.
De lange renter begyndte at stige i 2021, men først året efter tog rentestigningerne fart.
»Til at begynde med holdt boligmarkedet stand, men da renten på de 30-årige lån nåede op på 4 pct. i sommeren 2022, gav boligpriserne efter og begyndte at falde,« siger Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.
Udgangspunktet for beregningerne er en bolig, der er finansieret med 80 pct. realkreditlån, 15 pct. banklån og en udbetaling på 5 pct.
Man bør ikke droppe tanken om at blive boligejer, blot fordi det er blevet dyrere. Der findes nemlig både dyre og billigere boliger i alle kommuner, fastslår Lise Nytoft Bergmann.
»Hvis man er dygtig med hænderne og kan leve med, at boligen ikke står helt skarpt fra start af, kan man købe en, der trænger til istandsættelse. Her er ofte gode penge at spare,« mener hun.
En anden mulighed er at købe en mindre bolig og dermed klemme familien sammen på færre kvadratmeter.
»Det er ikke ualmindeligt at starte med en begynderbolig for efterfølgende at flytte til noget større, når familien bliver udvidet, eller børnene bliver ældre og kræver mere plads eller privatliv,« siger Lise Nytoft Bergmann.
