Prishop på op til 198 pct.: 317 varmeværker indhentet af energikrisen

Energikrisen har i 2022 fået 317 fjernvarmeværker til at skrue op for priserne i en grad, så de hårdest ramte varmekunder i januar 2023 oplevede priser svarende til en årlig varmeregning på knap 41.000 kr.

Det fremgår af en ny prisopgørelse fra Forsyningstilsynet, som har kigget 387 fjernvarmeværker i kortene.

Opgørelsen viser, at energikrisen med stigende priser på alt fra gas til olie, halm, træflis og træpiller er medvirkende til en enorm prisspredning blandt landets 1,8 mio. fjernvarmekunder.

»Blandt de værker med den største stigning viser statistikken prisstigninger på op mod 200 pct. i 2022. Omvendt ses der også prisfald på op til 100 pct. for ét værk, der har sænket prisen til 0 kr. i perioden fra januar 2022 til januar 2023,« skriver Forsyningstilsynet i en kommentar til den nye prisopgørelse.

Hårdest ramt er ifølge Forsyningstilsynets beregninger varmekunder koblet på varmeværker på Sjælland, som E.ON leverer fjernvarme til via selskabet E.ON Produktion.

I løbet af 2022 er varmeprisen steget 104 pct., og i januar betalte E.ON-varmekunder på årsbasis 40.734 kr. for et typisk varmeforbrug på 18,1 megawatt-time (MWh). Det er marginalt mere end varmekunderne tilknyttet Engholm Varmecentral i Allerød kommune, som i januar stod overfor en årlig varmeregning på 40.703 kr.

Kæmperegningen dækker over, at MWh-prisen er steget 198 pct. i 2022 til 1.867 kr., som ifølge Forsyningstilsynet er den oplyste pris i januar.

Til sammenligning var varmeprisen i januar for kunder under Hvide Sande Fjernvarme 163 kr. pr. MWh svarende til en samlet varmeregning i 2023 på 5.241 kr., hvis prisen holder stik året igennem.

Landets billigste varmeværk er ifølge Forsyningstilsynets opgørelse Filskov Energiselskab ved midtjyske Grindsted, hvor de 240 tilkoblede varmekunder fra januar 2022 til januar 2023 oplevede et solidt prisfald, så udsigten i januar lød på gratis varme i radiatorerne i 2023.

I kroner og ører dækker de kæmpestore udsving i varmepriserne over, at mens fjernvarmekunderne tilknyttet de 10 dyreste værker i januar betalte i gennemsnit 38.947 kr. for opvarmning af et standardhus med et typisk varmeforbrug, betalte varmekunderne hos de billigste værker i gennemsnit 7.536 kr. – en forskel på 81 pct.

Den samlede opgørelse tegner dog et mere afdæmpet billede, idet den såkaldt vægtede gennemsnitspris for fjernvarme på de 387 værker under ét alene er steget 2.363 kr. for et standardhus svarende til et prishop på 18,1 pct.

Prishoppet gør, at landets 1,8 mio. fjernvarmekunder i januar 2023 stod til på årsbasis at betale i gennemsnit 12.389-15.404 kr. for at have varme i radiatorerne.

Til sammenligning kæmpede mange husejere med eget gasfyr i baggangen i 2022 med regninger på 30.000-45.000 kr., mens omkring 100.000 varmekunder med et træpillefyr oplevede, at den normalt billige biobrændsel blev en hundedyr varmekilde efter prishop på 200-400 pct. Siden årsskiftet har prisen på træpiller taget et markant dyk, mens gaspriserne er raslet ned.

Mens 317 fjernvarmeværker sidste år skruede op for priserne, formåede 24 værker at sænke varmeprisen.