"Anti-woke"-bevægelsen giver dønninger på aktiemarkedet

Stigende modstand mod den såkaldte woke-bølge har taget så meget til i styrke i USA, at den identitetspolitiske strid nu har forplantet sig til aktiemarkedet.

Senest har såkaldte anti-woke-investorer indledt boykot af især virksomheder, som støtter op om LGBT+-rettigheder, i sigtekornet.

Verdens største bryggeri, Anheuser-Busch InBev, detailkæden Target og den danske ingredienskoncern Chr. Hansen er bare et lille udpluk af de virksomheder, som er kommet i vælten hos den konservative bevægelse.

Morten Kongshaug, der er stifter af investeringsrådgiveren Copenhagen Allocation Partner, bemærker, at sagerne viser, hvordan virksomhederne efterhånden står i et dilemma, når de skal tilfredsstille deres investorer.

»Globale virksomheder er i dag som lus mellem to negle på to enorme værdistrømninger, der er imod hinanden i forhold til ESG (virksomheders tilgang til miljøforhold, socialt ansvar og virksomhedsledelse, red.) og emner som bæredygtighed og seksualitet, hvilket rammer aktierne,« fortæller han.

Her er især S’et i ESG, som står for Environment, Social og Governance, blevet en varm kartoffel, efter at virksomhedernes brug af LGBT+-symboler og -mennesker i deres markedsføring har ført til voldsomme modreaktioner.

Tilbage i april søsatte Anheuser-Busch InBev en ny kampagne for det amerikanske ølmærke Bud Light med den transkønnede Tiktok-influencer Dylan Mulvaney som ambassadør, men kampagnen udløste en shitstorm mod Anheuser-Busch.

Først fra konservative amerikanere, der boykottede selskabet over valget af Dylan Mulvaney som frontkvinde. Dernæst fra LGBT+-organisationer, da Brendan Whitworth, som er adm. direktør i Anheuser-Busch InBev, efterfølgende reagerede ved at beklage reklamen i en pressemeddelelse.

»Vi har aldrig haft til hensigt at være en del af en diskussion, som deler folk. Vi arbejder med at bringe folk sammen om øl,« sagde direktøren.

Næste mål for anti-woke-bevægelsen blev detailkæmpen Target, som var med til at fejre Pride, der er en fejring af kærlighed blandt LGBT+-personer, med en regnbuefarvet tøjkollektion på hylderne. Men tøjet blev fjernet igen efter vild kritik og trusler mod detailkædens ansatte.

Shitstormene har i begge tilfælde medført, at konservative forbrugere har boykottet de to virksomheder, som risikerer at miste en betydelig del af deres omsætning. Eksempelvis regner storbanken JPMorgans analytikere med, at Anheuser-Busch InBevs indtægter i USA vil falde 26 pct. i 2023.

»Vi mener, at der er en del af de amerikanske forbrugere, der ikke vil drikke en Bud Light inden for en overskuelig fremtid,« betoner Jared Dinges, som er aktieanalytiker i JPMorgan, i en note til sine klienter.

Herunder kan du se videoen, som var med til at antænde kritikken mod Anheuser-Busch/Bud Light:

Shitstormene har da også sat deres uundgåelige aftryk på aktiemarkedet. Siden sagerne startede med at rulle, har Anheuser-Busch InBev tabt 16 pct. af sin markedsværdi, mens Target-aktien er dalet med 19 pct.

American Conservative Values ETF - en børsnoteret fond, der slår sig op på at investere anti-woke - har desuden sortlistet detailvirksomheden.

Begrebet woke bruges ifølge ordbogen Merriam-Webster om personer, der er aktivt bevidste om forhold vedrørende race og social retfærdighed, men de seneste år er det tit blevet brugt mere eller mindre nedsættende om mennesker, der er eller virker venstreorienterede i deres holdninger.

For en måned siden blev Chr. Hansen den seneste virksomhed, som mærkede konsekvenserne af den amerikanske anti-woke og anti-ESG-bevægelse, da den så sig tvunget til at fjerne sin synlige LGBT+-støtte.

Jon Johnsen, som er adm. direktør i PKA, udtalte i den forbindelse om strømningerne, at »der er ingen tvivl om, at det introducerer en risiko«.

»Det er en politisk problemstilling, men al risiko er ubehagelig for investorer, og det skal man have en pris for. Sådan er det,« lød det.

Men Morten Kongshaug vurderer, at aktiemarkedet overordnet vender det blinde øje til sagerne, »eftersom der altid vil være investorer, som foretrækker det ene eller det andet« i forhold til sociale værdier.

»Så vi vil periodevist se, at det har en effekt og sætter sit aftryk på enkelte aktier. Men det er også det. Derfor holder det nok ikke, at man som investor for alvor bør begynde at tænke anti-woke,« fortæller han.

Globale virksomheder og deres investorer vil ifølge Morten Kongshaug i sagens natur altid være udsat for en dobbelthed - især i disse dage, hvor det amerikanske aktiemarked og de konservative kræfter vægter mere.

Han understreger, at investorerne i sidste ende vil være mest bekymrede for, hvordan virksomhedernes økonomiske nøgletal ser ud, om end ESG-værdierne i de senere år har fået en større rolle.

Men især det sociale aspekt af ESG består ifølge Morten Kongshaug af bløde værdier, som ikke er målbare og regulerede, hvorfor investorerne ikke anser dem for at være vigtige.

»Vi er mest interesserede i, at vores penge vokser, og de sunde selskaber får vores kapital i stedet for selskaber, som ser ud til at opføre sig rigtigt. Fundamentalerne vægter bare mere end ESG,« siger Morten Kongshaug.