København lukker sig om velhavere: Huslån koster nu 20.000 kr. om måneden
Siden 2012 har en husejer i København haft en prisgevinst, der er 10 gange større end en husejer i Vestjylland.
Der er to adgangskrav til en bolig i København: Høj løn og en pæn opsparing.
Det koster nu knap 20.000 kr. - efter skat - bare at betale realkreditlånet på et gennemsnitshus på 140 kvm i København. Dertil kommer øvrige udgifter. Så store krav kan mange familier slet ikke opfylde, fastslår Haris Coric, der er seniorøkonom hos Realkredit Danmark.
Med udgangspunkt i tal fra Finans Danmark har han analyseret det danske husmarked her og nu. En af hovedkonklusionerne er, at yderpunkterne på markedet er kommet længere og længere væk fra hinanden.
I dag er der således en forskel på 15.400 kr. på, hvor meget en boligejer i København og en boligejer i Vestjylland skal betale i ydelse for et hus på 140 kvm.
I Vestjylland ligger den månedlige ydelse på ca. 4.200 kr. på realkreditlånet.
»Det understreger nok engang, at det kræver en høj indkomst og gerne i kombination med en god opsparing, hvis man gerne vil ind på boligmarkedet i de dyrere områder,« konkluderer Haris Coric.
At der kan være så stor forskel skyldes, at priserne har udviklet sig vidt forskelligt. På 10 år er et gennemsnitligt parcelhus i hele Danmark steget ca. 650.000 kr. i værdi. I Vest- og Nordjylland er prisen steget med beskedne 250.000 kr.
Til sammenligning er priserne de seneste 10 år steget med 2,5 mio. kr. i København, en stigning, som Haris Coric betegner som »voldsom!«
I samme periode har boligejerne i de billigste områder oven i købet betalt for meget i boligskatter og over 700.000 af dem har udsigt til at få 14-15 mia. kr. tilbage. I de dyreste områder har man fået en væsentlig skatterabat i forhold til den reelle værdi. Dette misforhold er hovedårsagen til den nye boligskattereform.
Forskellen bliver endnu tydeligere, når man går helt tilbage til 1996. Dengang kunne man købe et gennemsnitshus i København for ca. 1 mio. kr. I dag koster det, 4,7 mio. kr. mere.
Hvis man på samme tid havde købt et tilsvarende hus i Vestjylland, ville man være sluppet med 600.000 kr. I dag koster et sådant hus 1,2 mio. kr.
En boligejer i Vestjylland, der har haft sit hus i den periode, har altså kun oplevet en værditilvækst på 600.000 kr. En københavnsk husejer har fået 4,1 mio. kr. mere ud af at eje sit hus.
Ifølge Haris Coric har de ekstremt lave renter sat turbo på polariseringen af boligmarkedet.
»Set i det perspektiv bliver det interessant, om de aktuelle renteniveauer er kommet for at blive, og hvilke konsekvenser det kan få for prisforskellene på tværs af landet,« mener han.
Netop renten er den helt store joker og hovedårsagen til, at man i Realkredit Danmark ikke vil afblæse risikoen for yderligere prisfald.
Boligmarkedet har rettet sig på det seneste efter et massivt dyk i 2022. Det kan forklares med høj beskæftigelse, og at chokket i forbindelse med energikrisen og den tårnhøje inflation har lagt sig.
»Det til trods forventer vi langt fra en stabil fremgang på boligmarkedet det kommende års tid. Renterne er steget kraftigt, og der er typisk en betragtelig forsinkelse i gennemslaget fra renterne til priserne,« siger Haris Coric med tilføjelsen:
»Så der er risiko for yderligere prisfald forude.«
