Antallet af solgte elbiler er næsten fordoblet på et år
Tre ud af ti solgte personbiler i juli var fuldelektriske. Fem procent af den samlede bestand er nu elbiler.
Benzin- og dieselbilerne er ikke gået af mode endnu, men de må efterhånden se sig nervøst over skuldrene.
Bag dem kommer elbilerne nemlig buldrende ved fortsat at stjæle markedsandele med stor hast.
Det viser en opgørelse fra De Danske Bilimportører tirsdag morgen.
I juli er salget af elbiler vokset med 81 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

