Kan du slå resten af EU i privatøkonomisk viden?

To ting falder forbrugerøkonomerne i øjnene fra en ny privatøkonomisk test blandt over 26.000 europæere: Kun halvdelen af os har forstået effekten af renters rente, og langt færre kan gennemskue sammenhængen mellem renten og prisen på obligationer.

»Det er lidt bekymrende, at netop danskerne, som ellers er verdensmestre i at lægge boliglån om, ikke har fanget sammenhængen mellem renten og obligationskurserne. Det er en værdifuld viden, både når de køber hus, og når de investerer,« vurderer Camilla Schjølin Poulsen, som er privatøkonom i PFA Pension.

På tværs af alle EU-landene har kun hver femte kunnet svare rigtigt på, hvad der normalt sker med obligationskurserne, når renten stiger. I Danmark svarer 37 pct. rigtigt.

Renten Inflationen Udfordringen

Renten

Undersøgelsen fra EU er delt op i tre: En test i privatøkonomisk forståelse, en række spørgsmål om privatøkonomisk opførsel og en række spørgsmål om adgang til og brug af forskellige finansielle produkter både fysisk og digitalt.

Herunder er det muligt selv at teste sin privatøkonomiske forståelse. Kan du slå de bedste, eller er der huller i din viden?

Testen i privatøkonomisk viden viser bl.a., at mindre end halvdelen af EU-borgerne forstår effekten af renters rente – i Danmark er tallet 50 pct.

»Renters rente er skolelærdom – eller burde være det. Begrebet er helt afgørende for at kunne forstå, at det er en enorm fordel at spare op over mange år, fordi du også får renter af de tilskrevne renter. Det samme gælder i høj grad ved investering af vores langsigtede pensionsopsparing,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Uanset om danskerne har forstået renters rente eller ej, er opsparingen dog rekordhøj på 1.121 mia. kr. ved udgangen af juni. Det svarer ifølge Arbejdernes Landsbank til i gennemsnit 234.000 kr. for hver dansker over 18 år.

Inflationen

Næsten syv af ti danskere har helt styr på, hvad der sker med opsparing, når inflationen stiger. Men forbrugerøkonomerne er enige om, at andelen burde være endnu højere.

Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby, Nordea, siger, at hun havde ventet, at langt flere ville forstå konsekvensen af inflation efter 2022.

»Inflationen har to sider. Dels stiger priserne, dels falder værdien af din opsparing og gæld. Jeg synes, at der selv blandt danskerne er relativt mange, som ikke forstår, at deres kontantopsparing mister værdi i form af købekraft hurtigere, når inflationen stiger. Her har vi en opgave,« konstaterer Ida Marie Moesby.

Også Camilla Schjølin Poulsen mener, at flere burde have forstået inflationsbegrebet.

I Estland, hvor inflationen i august sidste år var tæt på 25 pct., forstår 84 pct. konsekvensen af inflation. Kendskabet i Finland er på samme niveau.

»Dem, der ikke har forstået det, er ofte de samme, som ender med at have deres opsparing stående på en kontantkonto uden rente. De mister ikke penge som ved negative renter, men de mister købekraft og kan købe mindre for deres opsparing,« konstaterer Camilla Schjølin Poulsen.

Når det gælder risiko og værdien ved spredning for investorer, ligger danskerne også i den pæne ende.

Udfordringen

Anden del af testen i privatøkonomi handler om, hvordan man i praksis træffer økonomiske valg. Her er deltagerne bl.a. blevet spurgt, om de overvejer, om de har råd, inden de køber nye ting. Om de løbende har styr på, hvor mange penge de har på kontoen. Og om de sætter sig langsigtede finansielle mål og forsøger at overholde dem.

Når det gælder de spørgsmål, havner danskerne pludselig i den anden ende – dog i et tæt felt.

87 pct. af danskerne overvejer nøje, om de har råd til en ting, før de køber den mod 97 pct. i Grækenland. Og 7 af 10 danskere sætter sig langsigtede økonomiske mål og holder dem mod 81 pct. af svenskerne og 86 pct. af rumænerne.

»Mange danskere er i arbejde og har en rimelig økonomi. Når man har det sådan, går man ikke og tænker over at købe et par T-shirts ekstra på udsalg. Selv om vi i langt højere grad burde gøre det om ikke andet så af hensyn til miljøet,« siger Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Hun konstaterer også, at det er en god idé at sætte sig små – og store – privatøkonomiske mål. Det kan være en ambition om at blive finansielt uafhængig som 50-årig. Eller et mere beskedent mål om at øge opsparingen med 10.000 kr. over det kommende år.

»At pengene slår til gør det ikke mindre vigtigt at sætte sig finansielle mål. På den måde får man mere ud af sin indtægt,« siger Ann Lehmann Erichsen.