Forskellen på de ”dyreste” og ”billigste” dele af aktiemarkedet er rekordstor

Grøften mellem de ”dyreste” og ”billigste” dele af aktiemarkedet er i dag rekordstor, og det kan være et tegn på, at de aktier, som er steget mest i år, vil miste deres momentum. Måske bør investorerne ændre strategi.

Det mener Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

Han peger på, at ”vækstaktierne” er strøget op med raketfart i år, så de handles til de dyreste værdiansættelser nogensinde målt i forhold til ”valueaktierne”.

»Vækstaktierne har klaret det alletiders, hvilket især er et resultat af, at interessen for AI har fået investorerne til at strømme over i tech-aktier. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte, eller vi får en rotation,« siger han.

Netop teknologiaktier anses ofte for at være definitionen på vækst, da deres kurser er baseret på længere vækstudsigter. Alene i år er Nasdaq 100-indekset, der består af de største techselskaber, steget med 39 pct.

Stigningerne har drevet vækstaktiernes P/E-værdi – aktiekurserne målt i forhold til virksomhedernes forventede indtjening – op i nye luftlag. På den anden side er valueaktiernes P/E-værdi knap nok steget i år.

Prisen for en dollars indtjening i vækstselskaberne er nu på 33 dollars, mens den er på 13 dollars for valueselskaberne.

Præmien er ifølge Philip Jagd »ekstrem«.

»Det var måske ikke uhørt, da renterne var tæt på 0. Men det er de ikke længere. Alligevel er vækst så dyrt i forhold til value,« siger han med reference til, at vækstaktier er ekstra følsomme over for rentestigninger, da de sænker nutidsværdien af selskabernes fremtidige pengestrømme.

Philip Jagd mener, at ekstremerne konkretiseres yderligere, når man ser på, hvilken indflydelse verdens mest værdifulde teknologiselskab, Apple, har på aktiemarkedet i forhold til de typiske valueaktier i energisektoren.

For Apple har nu den samme vægt i verdensindekset MSCI ACWI som den samlede energisektor. Årsagen er, at Apples P/E er tre gange højere end energisektorens, som leverer en indtjening, der er tre gange større end Apples.

»Det er måske som at sammenligne æbler og pærer, men man bør tænke over, om det er holdbart. Nogle gange er det bedre at have tre pærer på hylden i stedet for et enkelt æble,« bemærker Philip Jagd.

»Sådan er det også med vækst- og valueaktier overordnet. Historisk har vækstselskaber været ca. 50 pct. dyrere end value. Nu er det 150 pct.«

Han mener, at valueaktierne med de nuværende værdiansættelser vil kunne levere en kursstigning på 20-25 pct. relativt til vækstaktierne.

»Spørgsmålet er, hvornår moden skifter. Om det er i morgen eller om en måned? Hvis man ser tre-fire år frem, vil valueaktierne klare det bedre end vækstaktierne, eftersom de er langt billigere,« konstaterer Philip Jagd.

Henrik Henriksen, der er chefstrateg i Petersen & Partners, ser også enorme muligheder i valueaktierne, men advarer om, at det er svært at spå om, hvornår man skal skifte fra det ene til det andet for at få afkast.

»Historisk har vi haft længere periode, hvor det ene tema har klaret det bedre end det andet. Gennem 2010’erne har det været vækst, og i 2021-2022 var det value. Nu er det så vendt på hovedet igen i år,« siger han.

Han slår fast, at vækstaktierne har sejret på teknologiaktiernes momentum fra AI, mens valueaktier har været ramt af de dalende oliepriser, som har medført tæv til energiaktierne. Samtidig har årets bankuro i USA ramt bankaktierne.

Men det er ikke sikkert, at vækstaktier vil fortsætte med at dominere, mener Henrik Henriksen. Han ser spæde tegn på en ny rotation i aktierne.

»Finans og energi er de to tungeste valuesektorer, og den seneste måned har olieprisen været stigende, så energiaktierne har fået medvind og har leveret et afkast, som er 10 pct. bedre end teknologiaktierne. Uroen i de amerikanske regionalbanker er også blevet et mindre emne,« siger han.

Finansmarkederne og verdensøkonomien står ifølge Henrik Henriksen i en situation, som typisk vil være til fordel for valueaktierne, da renterne sandsynligvis ikke skal ned indtil videre, hvilket rammer vækstaktierne.

På den anden side er det en fordel for bankerne, som tjener penge på høje renter, mens energiaktierne får brændstof fra en stigende oliepris.

»Vækstaktierne har været drevet af nyhedsstrømmen og FOMO (frygten for at misse aktiestigninger, red.). Nu er den måske vendt for energi- og banksektoren, som har leveret fine regnskaber,« siger Henrik Henriksen.

Chefstrategen understreger, at der fortsat er risici i markederne, der kan ændre på billedet. Hvis man får en recession, vil det sandsynligvis sende valueaktierne, der ofte er mere følsomme over for økonomien, ned, mens investorerne vil se mod vækstaktierne, som fortsat leverer vækst.

»Timingen er tricky. På mellemlangt sigt er der mulighed for, at value vil klare det bedst. På længere sigt er det vækstaktierne, som man bør se mod. Lige nu handler det om, at value er oversolgt i forhold til vækst,« siger han.

»For vækstaktierne er det the sky is the limit, mens man kan være i tvivl om, hvordan olieselskaberne står om 10 år.«