Nu stiger energipriserne igen: Får inflationsangsten til at vokse

Faldende energipriser har i næsten et år været med til at køle inflationen ned, hvilket har resulteret i medvind til økonomien og markederne, som indtil da havde været belastet af stigende renter og recessionsangst.

Men de seneste måneder er energipriserne steget drastisk igen, hvilket risikerer at få det lysere billede, som har løftet aktiemarkedet i år, til at krakelere og inflationsbålet til at brænde i længere tid i USA og Europa.

»Udviklingen skaber nervøsitet og viser bare, at energipriserne fortsat er et afgørende tema, da de blæser til inflationen og rammer økonomien,« bemærker Henrik Henriksen, der er chefstrateg i Petersen & Partners.

Prisen for en tønde Brent-referenceolie er siden midten af juni steget med mere end 25 pct. fra 71 dollars til 90 dollars - og analytikere fra Goldman Sachs spår, at olieprisen har kurs mod 107 dollars næste år.

For tre måneder siden var Brent-olien ellers nede med 40 pct. i forhold til samme måned året forinden, hvilket har været en af årsagerne til, at den overordnede inflation, som ligeledes måles år til år, er blevet køligere.

Eftersom inflationen er aftaget - nærmest i takt med energipriserne - har centralbankerne i USA og Europa ikke haft lige så travlt som før med at hæve de toneangivende renter for at få inflationen ned i målet på 2 pct.

Lige nu regner investorerne ifølge Henrik Henriksen med, at både USA’s centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB, er tæt på at være i mål med at hæve renten. Spørgsmålet er, om det holder stik, hvis stigende energipriser får inflationen til at forblive over målet.

»Forventningen er, at Federal Reserve allerede har sænket sin rente med 1 procentpoint om et år, hvilket virker lidt optimistisk. Hvis inflationen ser ud til at bide sig fast, og rentenedsættelserne ikke venter lige om hjørnet, er der risiko for, at investorerne bliver skuffede,« siger Henrik Henriksen.

Han mener, at der allerede er tegn på, at inflations- og renteangsten har fat i markederne igen. For sideløbende med, at olieprisen er steget siden juni, er også dollaren blevet styrket betragteligt. På samme tid er de mest rentefølsomme FANMAG-aktier, som har været drivkraft for størstedelen af afkastet fra det amerikanske aktiemarked i år, mistet momentummet.

»Vi ser en stigende risikoaversion, som især teknologi- og vækstaktierne er sårbare over for, og de stigende energipriser er negative for måske 90 pct. af aktiesektorerne i S&P 500-indekset,« fortæller Henrik Henriksen.

Prisstigningerne på olie er ifølge Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, et resultat af, at Organisationen af Olieproducerende Lande - OPEC - de seneste måneder har haft travlt med at sænke produktionen.

På den måde holder den olieudbuddet lavt for at styrke prisen. Men der har været tvivl om, hvorvidt organisationens strategi ville virke, eftersom Rusland ikke har haft appetit på at sænke sit udbud og tabe indtægter til at finansiere sin invasion af Ukraine. Sideløbende har der været tvivl om, hvor robust væksten og efterspørgslen på olie i Kina og Vesten vil være.

»Men i USA og Europa har væksten været bedre end ventet, hvilket har holdt efterspørgslen oppe, mens OPEC har været i stand til at fastholde en olieproduktion, som er tilpas beskeden,« fortæller Frederik Engholm og slår fast, at de amerikanske olielagre desuden er nede i et lavt niveau.

Tilbage i 2022 skruede USA’s regering ellers på hanerne til strategiske oliereserver for at presse prisen ned, hvilket ser ud til at have været en succes. Planen var, at reserverne skulle tankes op inden længe, men de stigende oliepriser har fået amerikanerne til at vente med at købe ind.

Frederik Engholm betoner, at stigende oliepriser har en relativt direkte effekt på de amerikanske forbrugere og virksomheder, da brændstof er lavere afgiftsbelagt i USA. Til gengæld vægter gaspriserne mest i Europa, og siden den senest bund i juni er prisen på hollandske naturgas-futures steget med mere end 60 pct. fra 23 euro til 37 euro per megawatt-time.

Men det er uklart, hvordan energipriserne vil få indflydelse på renterne, da Federal Reserve og ECB især ser på kerneinflationen, som er renset for energipriserne, i deres inflationsbekæmpelse. Men ifølge Frederik Engholm er det til diskussion, om energiprisstigninger smitter af på kerneinflationen, da de nærer service- og transportomkostningerne.

»Men det laver ikke om på, at stigningerne er et stød til forbrugerne og virksomhederne, der sker i en tid, hvor vores kald er, at USA’s økonomi ikke ender i en recession, men befinder sig på randen af en,« siger han.

Prisstigningerne øger ifølge Frederik Engholm desuden risikoen for et scenarie, der er værre end det, hvor væksten i USA bremser op, mens inflationen bider sig fast i økonomien, hvilket resulterer i stagflation.

Sådan en situation er nærmest det modsatte af det ”Guldlok-scenarie”, som har drevet aktiemarkedet i år, hvor investorerne har satset på, at både væksten og inflationen vil falde til et niveau, som er lige tilpas.

»Lige nu er aktiemarkedet i USA er dyrt prisfastsat, mens der fortsat er en del usikkerhed i forhold til, om centralbankerne lander økonomien blødt. Så vi er i en situation, hvor de stigende oliepriser kan skubbe til bestemte dele af aktiemarkedet,« siger Frederik Engholm og fortsætter:

»For energisektoren vil de bevægelser, som vi ser i energipriserne, være en fordel, mens aktier inden for cyklisk forbrug vil mærke de negative konsekvenser, hvis forbrugerne er nødt til at prioritere deres penge.«