Renten på boliglån for 285 mia. kr. stiger med 4 pct.-point

Boligejere med rentetilpasningslån har fået en ekstra renteregning på 30 mia. kr. i år. Men det er kun et forvarsel på, hvad der venter næste år.

I 2024 skal der refinansieres flekslån for 285 mia. kr. Næsten halvdelen af boligejerne kommer fra F3-lån med negativ rente og F5-lån med en rente ikke langt fra 0. De skal vænne sig til at betale en rente omkring 4 pct.

De kan trække på erfaringerne fra i år, hvor en gennemsnitlig husstand betaler 30.000 kr. i renteudgifter. Det er en stigning på knap 60 pct. i forhold til sidste år. I 2022 var der renteudgifter for 19.000 kr. per husstand.

Samlet set er rentebyrden nu 80 mia. kr.

»Der er næppe tvivl om, at renteudgifterne vil fortsætte op, når vi ser frem mod 2024. Vi forventer ikke større rentefald det kommende års tid,« fastslår Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Dermed ligger Realkredit Danmark på linje med sine konkurrenter.

Konsekvenserne kan mærkes på budgetkontoen, hvor renteudgifterne pludselig skubber ferieplaner, nye møbler og Tesla længere ud i horisonten.

»De stigende rentebetalinger vil i sagens natur sætte sig på en større bid af boligejernes løbende økonomi og dermed trække i retning af et lavere privatforbrug,« mener Christian Hilligsøe Heinig.

Boligejere, der optog et afdragsfrit F5-lån for fem år siden, kommer til at betale 2.615 kr. efter skat for hver mio. kr., de låner. Det er en stigning på 1.775 kr.

For F1-lånerne bliver chokket knap så stort. Allerede sidste år mærkede til de pludselige rentestigninger, men får igen en ekstraregning - denne gang på 315 kr. efter skat, hvis lånet er afdragsfrit.

Boligejerne har fået mange negative stød til privatøkonomien i 2022 og ind i 2023. Inflationskrisen og de høje energipriser er heldigvis på retur, men tilbage står stadig et markant højere renteniveau, konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.

»Det har ført til bekymringer i forhold til, hvor økonomisk robuste boligejerne reelt er, og hvor stor en opsparing de har at stå imod med, hvis renterne viser sig at holde sig på de aktuelle niveauer eller måske bliver højere i længere tid.«

Realkredit Danmarks cheføkonom har af samme grund taget temperaturen på alle kunder i instituttet. Og på flere fronter er der godt nyt.

Mange boligejere har en betydelig friværdi og dermed en vis buffer at stå imod med, hvis de pludselig skal sælge af en eller anden årsag.

Flere end 7 ud af 10 udlånskroner har en belåningsgrad under 60 pct. af boligens værdi. Den gennemsnitlige belåningsgrad for alle Realkredit Danmarks privatkunder er i omegnen af 50 pct.

Grænsen for, hvor stort et realkreditlån man må få, er 80 pct. af boligens værdi. Den grænse overskrider 5 pct. af Realkredit Danmarks kunder. Deres bolig er med andre ord overbelånt.

Ikke kun friværdien i boligen kan fungere som buffer. Danskerne har rekordstore opsparinger, og hos Realkredit Danmark har lidt over halvdelen af kunderne en likvid formue, der er højere end 250.000 kr.

En tommelfingerregel plejer at være, at en husstand som minimum skal have to-tre måneders nettoløn stående klar til uforudsete udgifter.