Ugens aktie: Carlsberg ser omsider ud til at få lidt rygvind fra omgivelserne
Efter at pandemi, krig og inflation de senere år har presset koncernen, ser den nytiltrådte topchef, Jacob Aarup-Andersen, ud til at få hjælp af, at de økonomiske konjunkturer udvikler sig bedre end ventet. Der er dog usikkerhed om tilstanden på det vigtige kinesiske marked, hvor der også er mere langsigtede udfordringer at håndtere.
En kursgraf lyver ikke, men for Carlsberg-aktiens vedkommende fortæller den kun en flig af historien.
Godt 10 pct. er aktien faldet i dette årti, hvortil kommer, at realværdien er faldet endnu mere som følge af de seneste års inflation. De udbytter, der er udbetalt over de fire år fra og med 2020, opvejer kun en mindre del af tabet, så faktum er, at…


