Leveomkostningerne stiger kraftigt: Men danskerne er blevet mindre bekymrede for deres privatøkonomi

Danskernes privatøkonomiske humør stiger. Det sker på trods af, at det er blevet markant dyrere at have gæld, og at et rentefald efterhånden først ventes langt inde i 2024. Samtidig vokser RKI-registeret over dårlige betalere igen.

»Det er mange år siden, det har været så dyrt at være dansker. Renteudgifterne stiger kraftigt, og det sker oven på sidste års inflation, der har ført til et højere prisniveau. Derfor er det interessant, at danskernes tillid til deres egen økonomi alligevel er stigende,« siger privatøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea.

Ifølge Realkredit Danmark kommer forbrugerne i 2023 til at betale omkring 80 mia. kr. i rente til deres bank og realkreditselskab. Det er den højeste udgift i et kalenderår siden 2012.

Samlet set skal den gennemsnitlige husstand – på tværs af boligejere og ikke-boligejere – betale 30.000 kr. i renteudgifter i 2023. Det er en stigning på 56 pct. fra 2022.

Alligevel viser en undersøgelse foretaget af Yougov for Nordea i oktober, at 15 pct. af danskerne i høj eller meget høj grad er bekymret for deres privatøkonomi. Tilbage i januar gjaldt det for 21 pct.

Det er især de unge, som er blevet mindre bekymrede. Hvor godt hver tredje 26-39-årige ved årsskiftet i høj eller meget høj grad var bekymret for sin privatøkonomi, er andelen nu nede på 22 pct.

»Noget kunne tyde på, at det værste er, når der er stor usikkerhed om fremtiden. Mens det ikke nødvendigvis opleves som et problem at leve med de højere omkostninger for de fleste,« siger Ida Marie Moesby.

Undersøgelsen lægger sig i forlængelse af Boligøkonomisk Videncenters nyeste forventningsundersøgelse. Siden februar er andelen, der venter, at boligpriserne vil være højere eller meget højere om et år, mere end fordoblet trods de stigende renter. Andelen er gået fra 20 til 42 pct.

»Siden begyndelsen af 2022 har dem, der tænker på renteudviklingen i forbindelse med deres prisforventninger, haft lavere forventninger til prisudviklingen end dem, som ikke tænkte på renten. Det gælder ikke længere. Det kan tyde på, at danskerne er ved at vænne sig til renteniveauet, og at det derfor ikke påvirker forventningerne længere,« lyder kommentaren fra senioranalytiker Michael Harboe Møller.

Danskerne virker da heller ikke synderligt påvirkede af, at renteniveauet på et år er gået fra 0 til ca. 4 pct. og har gjort gæld markant dyrere. Boliglånene betales til tiden, og der er ingen stigning i tvangsauktionerne.

Dog har RKI meldt om en lille stigning i antallet af registrerede dårlige betalere siden årsskiftet på knap 2.100 personer til godt 173.000.

Forbrugertilliden er stadig lav efter inflationschokket i 2022, men forbruget kravlede lidt op i sommerperioden og har siden ligget stabilt.

Det er ikke bare i Danmark, at forbrugerne har reageret meget lidt på rentestigningerne. Professor Jesper Rangvid, CBS, har ledt efter mulige forklaringer blandt de amerikanske forbrugere.

»Ved så hurtige og høje rentestigninger, som vi har været igennem, må man forvente en opbremsning i opsparingen og forbruget. Men efter en kraftig opbremsning som følge af inflationen i 2022 så har forbruget i 2023 nærmest ikke reageret på, at de højere renter har ramt forbrugerne,« konstaterer han.

Ifølge Jesper Rangvid er de amerikanske forbrugere dog ved meget hurtigt at ”spise” sig igennem den høje ekstraopsparing som følge af økonomisk støtte under corona. Han vurderer, at det ekstra fedtlag vil være væk om 3-10 måneder. Derfor venter han, at det amerikanske forbrug vil bremse op i de kommende måneder.

Ifølge en beregning, Sydbank har lavet for Politiken, udgjorde corona-fedtlaget herhjemme kun en meget lille del af danskernes indestående i banken og er for længst væk.

»Der spares lidt mindre op, men danskernes rekordstore opsparing vokser stadig. Effekten af den hurtige og kraftige rentestigning er dermed meget mindre, end økonomer som mig har regnet med,« siger Jesper Rangvid.

I løbet af 2024 stiger renten på rentetilpasningslån for 287 mia. kr. Har man eksempelvis F3-lån, bliver omkostningen mere end 2.000 kr. højere pr. lånte million kroner, fortæller cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

»Et af de store spørgsmål er, om de høje renter kan slå bunden ud af boligejernes økonomi – især hvis renterne holder sig oppe på de aktuelle niveauer i en længere periode. Bekymringen er dog i første omgang begrænset. Boligejerne i vores udlånsportefølje har generelt lave belåningsgrader og en stor likvid buffer,« forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

Hos Realkredit Danmark er de mest udsatte låntagere dem, hvis gæld i dag udgør mere end 80 pct. af boligens værdi, og som har sparet mindre end 50.000 kr. op. De udgør 0,9 pct. af det samlede udlån.

Det nominelle realkreditlån til boligejere er på ca. 1,6 mia. kr. Heraf er ca. 45 pct. i fastforrentede lån, hvoraf de lavtforrentede 0,5, 1 eller 1,5 pct. lån ifølge RD stadig udgør knap halvdelen.

For de variabelt forrentede lån er de højere renter slået igennem for F-kort-lån og til en vis grad for F1-lån, mens i grove træk kun ca. hver tredje med F3-lån og hver femte med F5-lån hidtil har mærket de højere renter.

Cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank, siger, at rentestigningerne først slår igennem i økonomien med en vis forsinkelse. Omvendt har det positiv effekt, at beskæftigelsen bliver ved med at vokse og nu er på over 3 mio. i arbejde.

»Renteforhøjelserne begyndte i juli 2022, men selv boligejerne med halvårlig rentetilpasning har først for alvor mærket de rentestigninger, da de skulle betale deres aprilydelse i år. Derfor mangler vi stadig for alvor at se effekten af de højere renter hos en meget stor del af dem med variabelt forrentede lån,« konstaterer Jeppe Juul Borre.

Han tror, at flere i løbet af 2024 kommer til at sænke eller tære på deres opsparing.