1,1 mio. boligejere har udsigt til renteregning for grundskyld

Det er blevet dyrere at indefryse grundskylden. Renten for indefrysning er steget til 3,57 pct., og det er det højeste niveau nogensinde.

Grundskylden er blot en del af den store forvirring, som den nye boligskattereform har skabt. Hvor meget grundskyld, den enkelte boligejer skal betale, er svært at hitte rede i.

Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft forsøger her at forklare mekanismen.

Grundværdierne steg kraftigt i årene op til 2011. Det betyder, at mange boligejere gradvist har fået indfaset de højere grundvurderinger i deres grundskyld fra 2013 til 2020.

»Men da vurderingerne er forsinkede, har mange boligejere endnu ikke modtaget den. I stedet betaler de en foreløbig grundskyld på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering fra 2011, og den er i mange tilfælde for lav,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Når 2020-vurderingen er klar, vil der derfor ske en efterregulering, og Skatteministeriet forventer, at ca. 1,1 mio. boligejere får en ekstraregning for grundskyld. Ca. 120.000 boligejere vil modtage en ekstraregning for ejendomsværdiskat.

For perioden 2021 til 2024 kan der blive tale om en samlet stigning i grundskylden på 15,6 pct. i forhold til det beløb, man betalte i 2020.

»Boligejerne kan derfor selv estimere, hvor stort et beløb regningen for grundskyld i værste fald løber op i,« vurderer Lise Nytoft Bergmann.

Alle, der skal betale rente af grundskylden, får et rentenedslag på 25 pct.

»Ikke alle boligejere kan udnytte et fradrag efter Ligningslovens bestemmelser fuldt ud, da det ikke er alle låntagere, der har en skattepligtig indkomst, hvori fradraget kan udnyttes - for eksempel dødsboer,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Konsekvensen er, at hvis man indefryser 10.000 kr., koster det en renteudgift 357 kr. før nedslag og 268 kr. efter nedslag.

Selv om en rente på 3,57 pct. er relativ lav, er der tale om den højeste nogensinde. Den hidtidige rekord stammer fra 2011, da renten var 3,08 pct. I 2021 var den helt nede i 0,47 pct.