Pressede danskere er på privatøkonomisk glidebane

Mens den danske økonomi som helhed er struttende af sundhed, begynder mange danskere at mærke presset i privatøkonomien.

Næsten hver anden dansker siger, at de i det seneste år har udskudt at betale en eller flere regninger. Det er dobbelt så stor en andel som for et år siden.

Det viser en ny undersøgelse fra Intrum, som tilbyder kreditstyring for virksomheder, herunder inkasso.

»Det er første gang, siden vi begyndte med denne undersøgelse, at vi ser bekymrende ting for Danmark,« siger Jens Hjortflod, adm. direktør for Intrum i Danmark.

»Vi ved, at renterne er steget, og der er højere inflation, så vi havde ventet en stigning. Men det overrasker os, at det stiger så meget, og at vi i denne disciplin klarer os ringere end alle andre lande i EU,« siger Jens Hjortflod.

Det er væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, som er den højeste blandt EU-lande.

Umiddelbart undrer det Danske Banks cheføkonom, at så mange danskere kæmper med privatøkonomien.

»Kigger man i statistikkerne, kan man se, at danskernes privatøkonomi faktisk er usædvanlig robust lige nu, selv om nogle selvfølgelig er pressede efter prisstigningerne. Ser vi på vores kunder i Danske Bank, er der ikke noget, der tyder på, at der skulle være kommet flere dårlige betalere,« siger Las Olsen.

Men Jens Hjortflod tror, at tendensen vil dukke op i data med forsinkelse.

»8 ud af 10 af dem, der betaler regninger for sent, gør det efter anden rykker, og altså lige inden de ryger til inkasso. Det betyder, at vi endnu ikke kan se nogen stigning i antal inkassosager, men vi forventer, at det vil stige, hvis arbejdsløsheden fortsætter med at øges,« siger han.

Desuden prøver flere lige nu at lappe hullerne på en uholdbar facon.

»En anden bekymrende tendens, vi kan se, er, at 3 ud af 10 siger, de er nødt til at låne penge for at betale regningerne. Så er man typisk et sted, hvor det hurtigt kan blive værre. Især hvis man låner de dyre kviklån,« siger Jens Hjortflod.

I Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre enig i, at dansk økonomi indtil videre har klaret sig flot igennem en tid med massiv modvind fra høj inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed – også bedre end flere af vores nærmeste naboer.

»Når det er sagt, forventer vi, at der er et efterslæb i vente fra modvinden. Vi forventer, at væksten bliver lavere i år og til næste år, mens også at beskæftigelsen vil falde i 2024. Vi forventer også, at flere vil have en udfordring med betalingen, om end danskerne står ret robuste, set under ét,« siger Jeppe Juul Borre.

Det vil være danskere med de laveste indkomster, der bliver presset først, fordi inflationen rammer alle typer varer, og de højere renter slår igennem for de fleste.

»Vi ser en ret høj sammenhæng mellem udfordringer i privatøkonomien og indkomst oven på den høje inflation og stigende renter. Dem med de laveste indkomster er også dem, som oplever de største økonomiske udfordringer i hverdagen. Og omvendt: Dem med de højeste indkomster er mindst udfordrede,« siger cheføkonomen fra Arbejdernes Landsbank.

Derfor kan Intrum se, at mange danskere prøver at skære budgettet til.

»Vi kan se, at mange prøver at skære de nemmeste udgifter fra – onlineabonnementer, restaurationsbesøg, takeawaymad. Men for mange er det altså ikke tilstrækkeligt,« siger Jens Hjortflod.

Der er dog også forhold, der kan hjælpe de økonomisk trængte.

»Beskæftigelsen er rekordhøj og stiger stadig. Det giver her og nu en større jobsikkerhed. Opsparingerne er samtidig samlet set høje, hvor danskerne har rekordmange penge stående på bankkontoen. Endelig har vi også på det seneste set, at lønstigningerne er steget til det højeste i 15 år,« siger Jeppe Juul Borre.