Spørg om penge: Klubkontingenter betalt af arbejdsgiveren

Det er en gammelkendt sag, at en virksomheds medarbejdere skal beskattes, dels af medarbejderens pengeløn, og dels – og i vidt omfang – af de goder, som medarbejderen i øvrigt måtte modtage fra arbejdsgiveren.

Beskatningen omfatter også arbejdsgiverens betaling for deltagelse i foreninger, medmindre følgende betingelser begge er opfyldt: dels, at deltagelsen sker i arbejdsgiverens interesse, og dels, at aktiviteterne har et erhvervsmæssigt indhold, jf. nærmere Landsskatterettens præmisser i en sag, offentliggjort den 30. oktober 2023.

Personalegoder

Personalegoder rækker over et meget bredt spektrum af goder opnået som led i et ansættelsesforhold, herunder vederlag (betaling) i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af benyttelse af andres (arbejdsgiverens) formuegoder til favørpris, f.eks. lån af arbejdsgiverens sommerhus.

Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. Medarbejderen skal efter loven som udgangspunkt beskattes af den værdi (det beløb), som det må antages at koste medarbejderen at købe godet i almindelig fri handel. Får man en charterrejse af arbejdsgiveren som en ekstra påskønnelse for en ekstraordinær indsats, skal medarbejderen beskattes af et beløb svarende til købsprisen for charterrejsen.

For det første gælder efter loven visse udtrykkelige undtagelser til hovedreglen om skattepligt. Det drejer sig om bl.a. privat anvendelse af en pc eller brug af en p-plads, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for medarbejderen af hensyn til arbejdet. En yderligere undtagelse omfatter rabatter på virksomhedens egne produkter, som er skattefri, medmindre rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på produkterne.

Andre undtagelser omfatter ydelser, som er under bagatelgrænsen på 6.700 kr. for arbejdsrelaterede personalegoder, dvs. goder som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, eller under bagatelgrænsen på 1.300 kr. for mindre personalegoder.

I skattemyndighederne praksis accepteres endvidere, at medarbejdere skattefrit kan modtage personalegoder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som f.eks. kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende.

Det samme gælder reklamegaver af ubetydelig værdi, som en medarbejder i begrænset omfang har modtaget direkte fra arbejdsgiveren eller i kraft af sit ansættelsesforhold.

Arbejdsgiverbetalte foreningskontingenter

I praksis har flere gange foreligget spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveres betaling af medarbejdernes kontingenter til forskellige foreninger måtte anses som et skattepligtigt personalegode – eller i stedet måttet anses som en erhvervsmæssig udgift for virksomheden, som ikke gav anledning til beskatning af medarbejderen.

Det er klart, at en arbejdsgivers betaling af ansattes kontingenter til den lokale fodboldklub, strikkeklub, vandrelaug og andre foreninger med klart private aktiviteter må anses som et skattepligtigt personalegode.

Men der kan peges på eksempler, hvor sådanne medlemskaber har et erhvervsmæssigt sigte og indhold. Der stilles imidlertid i praksis strenge krav for at anerkende, at et medlemskab ikke udløser beskatning af medarbejderen.

Medlemskab af Lions Club, Rotary, skydelaug og frimurerloger

Problemstillingen var fremme i en konkret sag fra 1995, hvor et pengeinstitut havde betalt kontingenter for medarbejdere vedrørende medlemskaber af bl.a. Lions Club, Rotary, skydelaug og frimurerloger.

Pengeinstituttet oplyste under sagen, at formålet med medlemskabet af de forskellige foreninger m.v. var lokalt at få kontakt med potentielle kunder og at vedligeholde kundeunderlaget.

Skattemyndighederne fandt det imidlertid betænkeligt at anse udgiften som en erhvervsmæssig udgift, uanset at medlemskabet af foreningerne, logerne og klubberne havde en repræsentativ værdi for pengeinstituttet. Pengeinstituttets udgifter til medlemskaberne af samtlige disse foreninger skulle derfor beskattes hos de enkelte medarbejdere.

Medlemskab af VL-grupper

I en senere sag tilkendegav Skatterådet ved en afgørelse fra 2012, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af VL-grupper ikke ville udløse beskatning af den pågældende medarbejder.

Skatteministeriet, hvis udtalelse blev tiltrådt af Skatterådet, tilkendegav i denne forbindelse, at:

»Medlemskab af foreninger anses som udgangspunkt for et privat anliggende, hvorved arbejdsgiverens betaling af kontingenter eller andre udgifter for den ansatte er betaling af en privat udgift, som dermed er skattepligtig.

Det er i [sagen fra 1995] fastslået, at rene netværksaktiviteter anses for at være af privat karakter, uanset at disse har en repræsentativ værdi for virksomhederne.

Undtagelsesvist kan medlemskaber m.v. dog anses for ikke at være af privat karakter …«

Skatteministeriet henviste herefter til skattemyndighedernes praksis, hvorefter et medlemskab i visse sammenhænge kunne være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. Og videre, at vurderingen af, hvorvidt medlemskabet var begrundet i erhvervsmæssige eller private forhold, måtte tage udgangspunkt i det reelle indhold af foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare.

En sådan vurdering kunne efter myndighedernes opfattelse tage udgangspunkt i formålet med og programmet for netværkets eller foreningens enkelte arrangementer.

Hvis der blev afholdt faste møder med faglige indslag, talte dette efter myndighedernes opfattelse for, at aktiviteterne havde en erhvervsmæssig karakter i modsætning til arrangementer, der alene omfattede bespisning og underholdning.

Udgjorde det faglige indhold derimod kun en mindre del af aktiviteterne i forhold til det kontingent, som virksomheden betalte, ville kontingentet blive skattepligtigt for den enkelte medarbejder.

På baggrund af en nærmere gennemgang af den pågældende VL-gruppes aktiviteter i foreningsåret 2011/12 nåede Skatterådet herefter frem til, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af den pågældende VL-gruppe ikke ville udløse personalegodebeskatning af medarbejderen.

En ny sag

Problemstillingen har med sagen offentliggjort af Landsskatterettens den 30. oktober 2023 været fremme igen.

Arbejdsgiveren i denne sag var et advokatfirma med kontorer i seks forskellige byer og med arbejdsopgaver inden for en række forskellige fagområder.

Fra virksomhedens side var det et ønske, at selskabets medarbejdere som et led i virksomhedens markedsføring engagerede sig i relevante foreninger m.v. med henblik på at etablere netværk og på den måde øge klienttilgangen i advokatfirmaet. Firmaet betalte på denne baggrund kontingenterne til de relevante foreninger m.v., som de ansatte deltog i.

Virksomheden havde således betalt kontingenter m.v. for en række ansatte, der havde deltaget i henholdsvis Junior Chamber, Rotary, Ladies Cirkle, Round Table, Byggesocietetet og Relationsfabrikken.

Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort den 30. oktober 2023

Landsskatteretten lagde efter en gennemgang af den foreliggende skattepraksis om arbejdsgiverbetalte foreningsmedlemskaber samt under hensyntagen til praksis om beskatning ved rejser med virksomhedens kunder med henblik markedsføring og kundepleje til grund, at:

»deltagelse i rene netværksaktiviteter anses for at være et privat anliggende. Undtagelsesvis kan medlemskaber af foreninger dog anses for at være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold, herunder en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse og de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelse.«

Med dette udgangspunkt foretog Landsskatteretten herefter en gennemgang af formålsbestemmelserne for og aktiviteterne i hver af de enkelte foreninger, dvs. Junior Chamber, Rotary, Ladies Cirkle, Round Table, Byggesocietetet og Relationsfabrikken.

For alle foreninger blev vurderingen i det væsentligste den samme, nemlig at en stor del af foreningens formål og virke drejede sig om at »give medlemmerne mulighed for at netværke, hvilket ifølge praksis anses at være af privat karakter.«

Videre henviste Landsskatteretten til, at Advokatfirmaet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort en konkret og direkte sammenhæng mellem på den ene side medarbejdernes deltagelse i de respektive netværk og på den anden side Advokatfirmaets indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten konkluderede herefter, at de arbejdsgiverbetalte medlemskaber for samtlige disse foreninger måtte anses som skattepligtige personalegoder for de pågældende medarbejdere.

Da udgifterne vedrørende de enkelte medlemskaber endvidere oversteg bagatelgrænsen for ikke-arbejdsrelaterede goder på 1.200 kr. (2019 og 2020), var medarbejderne skattepligtige af de fulde kontingenter. Advokatfirmaet havde endvidere pligt til at indberette goderne som B-indkomst uden AM-bidrag til Indkomstregistret.

Konsekvenser

Med Landsskatterettens kendelse er anlagt en meget snæver afgrænsning af tilfælde, hvor et arbejdsgiverbetalt medlemskab ikke vil udløse beskatning af medarbejderen. Eller med andre ord: Et betalt medlemskab vil som altovervejende hovedregel udløse beskatning af medarbejderen.

Det betyder videre, at for så vidt en virksomhed ønsker at fastholde foreningsdeltagelsen og samtidig friholde medarbejdere for skatten af kontingentbetalingen, må virksomheden – oveni kontingentbetalingen – udrede dels skatten af kontingentbetalingen og dels et løntillæg, som efter skat svarer til medarbejdernes skat af kontingentbetalingen (skatten af den arbejdsgiverbetalte, men nu refunderede skat).

En noget omfattende affære, også set i lyset af, at nogle medarbejdere måske kun deltager i foreningslivet på opfordring af arbejdsgiveren og af hensyn til denne.