Eksperter langer ud: Fejlagtig skatteopkrævning udløser »uholdbar« ekstraregning til boligejere

Titusindvis af boligejere står med al sandsynlighed til at blive ramt af en ekstraregning, fordi myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere deres boliger korrekt.

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem og næppe juridisk holdbart, vurderer flere eksperter.

Baggrunden for ekstraregningen er, at de nye og foreløbige ejendomsvurderinger er spækket med fejl, og for nogle boligejere betyder det, at de kommer til at betale for lidt i boligskatter, fordi deres vurdering er for lav. De skal efterbetale den skyldige skat, når de endelige vurderinger på et senere tidspunkt kommer.

Problemet er blot, at de ud over skatten også vil blive opkrævet renter af den skat, de ikke har betalt, fordi myndighedernes vurderinger i første omgang ikke er korrekte. Også ejere af erhvervsejendomme ventes at blive ramt af regningen.

»Her danner foreløbige vurderinger, som er et udkast, grundlag for rentetilskrivninger. Men rentebetalinger skal stå på skuldrene af en egentlig og formel afgørelse. Så det er et problem i forhold til juraen. Meget tyder på, at det ikke er holdbart rent juridisk,« siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

For danskere, der har købt deres bolig før den 1. januar 2024, er det ifølge revisionshuset BDO grundskylden, der kan opstå problemer om, fordi der er indført en skatterabat i forbindelse med overgangen til det nye vurderingssystem, som betyder, at ejendomsværdiskatten ikke stiger.

For boliger købt efter den 1. januar 2024 er det både grundskylden og ejendomsværdiskatten, som kan være vurderet for lavt, og som kan udløse en efterfølgende skatte- og rentebetaling.

Endelig risikerer ejere af erhvervsejendomme ret store efterreguleringer, påpeger BDO og revisorernes barncheforening, FSR – danske revisorer, fordi de betaler grundskyld, som for den type ejendomme kan udgøre store beløb.

»Det er svært at sige, hvor mange der bliver berørt af det her, men det vil være en overraskelse for mig, hvis det ender med at være under 50.000 boligejere. Jeg tør ikke vurdere, hvor mange erhvervsejendomme der berøres, men for dem kan der være tale om betydelige beløb,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionshuset BDO.

Ifølge FSR – danske revisorer er det stærkt kritisabelt, at myndighederne opkræver renter, når problemet er opstået, fordi myndighederne har foretaget forkerte foreløbige vurderinger.

»Det er et principielt retssikkerhedsmæssigt problem. Tilliden til staten og skattesystemet er ikke uopslideligt, og skatteforvaltningen står ikke et sted, hvor den bør opkræve renter i sådan en situation,« siger Maria Eun Elkjær, skattepolitisk fagchef i FSR – danske revisorer.

Skatteministeriet oplyser, at renten i 2023 udgør 6,02 pct., og at renten for 2024 fastsættes i december. Derudover peger ministeriet på, at der på årsopgørelsen opkræves en lang række forskellige skatter såsom bundskat, topskat, kirkeskat, ejendomsværdiskat og fra 2024 også grundskyld.

Det er ifølge ministeriet ikke muligt i myndighedernes it-system at undlade at opkræve renter på grund af den måde, som det er designet på.

»Det er ikke systemteknisk muligt at slå renteberegningen fra for enkelte skattearter, f.eks. ejendomsværdiskat og grundskyld, fordi alle skatter opkræves i en samlet opkrævning,« skriver Skatteministeriet.

Professor i skatteret Anders Nørgaard Laursen fra Aarhus Universitet peger på, at det er et specielt argument.

»Dette ser ud til at være et rigtig godt eksempel på, at man sætter systemet før borgere,« siger han.

Anders Nørgaard Laursen understreger, at det i høj grad er et politisk spørgsmål, hvad man vil udsætte borgere for.

»Men det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at borgere pålægges en merudgift i form af en rentebetaling, fordi man har indført nogle regler om ny ejendomsbeskatning, før myndighederne rent systemmæssigt er i stand til at håndhæve reglerne,« siger han.

Michael Gøtze fra Københavns Universitet peger på, at it-systemet og teknikken skal hænge sammen med juraen.

»Det kan godt være, at tekniske løsninger peger i en bestemt retning, men det er ikke en juridisk fribillet for myndighederne. Det kræver en meget god begrundelse, hvis man skal sætte systemet før borgerne, og det virker ikke til at være tilfældet her. Tommelfingerreglen er, at teknologi og jura skal gå hånd i hånd,« siger han.

Professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet tvivler på, at politikerne er klar over, at borgere risikerer at få en renteopkrævning, fordi myndighederne har udarbejdet foreløbige ejendomsvurderinger, som viser sig at være forkerte.

»Man bør overveje, om overgangsordningerne i det nye vurderingssystem er gode nok, hvis borgere skal betale renter, fordi ejendomsvurderinger er for lave,« siger han.

Derudover peger han også på, at man sætter systemet før borgerne, hvis forklaringen er, at det ikke systemteknisk kan lade sig gøre ikke at opkræve renter.

»Politikerne har i vid udstrækning valgt at kompensere borgere for de forventede fejl, der er i det nye ejendomsvurderingssystem. Her er der tilsyneladende en systemfejl, og spørgsmålet er, om lovgiver har været opmærksom på det. Man må nok spørge, om der på dette punkt er gjort nok for at sikre en ordentlig overgangsordning,« siger Frederik Waage.

Hvis myndighedernes it-systemer ikke kan håndtere at nulstille rentebetalingerne, kan problemet ifølge BDO løses på en anden måde.

»Det er grundskylden, der er den store udfordring, og man kunne vælge at sige, at den ikke kan stige i overgangsperioden til det nye vurderingssystem, ligesom man har gjort med ejendomsværdiskatten. Altså lade være med at opkræve yderligere skat af de borgere, hvis boliger er vurderet for lavt,« siger Henning Boye Hansen.

Mens BDO vurderer, at mindst 50.000 boligejere kommer til at betale strafrenter, tør Skatteministeriet ikke vurdere problemets omfang.

»Skatteministeriet ved endnu ikke, hvor meget ejendomsværdiskat og grundskyld der skal efteropkræves på baggrund af de endelige 2022/23-vurderinger, fordi disse endnu ikke er udsendt,« skriver ministeriet.