Så stor bliver regningen for boligejere med lån for 75 mia. kr.
Flere og flere boligejere spekulerer i, at renten falder i løbet af det næste års tid.
F1-lånet har fået et bemærkelsesværdigt comeback. 7 ud af 10 flekslånere, der skal have ny rente per 1. januar, har valgt lånet med den høje renterisiko.
Det er ikke småpenge, der er tale om. Samlet set udgør F1-lån nu næsten 50 mia. kr. af de 75 mia., der skal have fastsat ny rente på januarauktionen, der starter mandag i næste uge.
F3- og F5-puljen er lige store med henholdsvis 10 og 10,3 mia. kr.
Bevægelsen mod kortere rentebinding skyldes ikke, at der er udsigt til en besparelse på realkreditlånet efter refinansieringen. Snarere tværtimod.
Således forventes F1-renten at blive højere end både F3- og F5-renten. Det var også billedet ved den seneste auktion.
Denne gang forventer Realkredit Danmark en F1-rente i omegnen af 4 til 4,3 pct. og en F3- og en F5 rente mellem 3,5 og 3,8 pct. Dertil kommer, at der er en højere bidragssats på F1-lånet sammenlignet end på andre flekslån. Forskellen er hele 0,25 pct.-point.
I realkreditinstitutterne er man ikke i tvivl om, at flugten fra flekslån med længere rentesikkerhed skyldes en forventning om, at renterne falder i løbet af 2024. Sker det, vil det være en god forretning kun at have bundet sig til et år.
»Boligejerne vælger helt bevidst et lån med en højere ydelse i håbet om, at renterne efterfølgende falder, og de dermed hurtigere kan få en besparelse. Vælger man et F5-lån, og renterne pludselig falder, kan det ikke betale sig at gå ud af lånet før tid grundet kurstab, med mindre man skal sælge boligen,« forklarer Haris Coric, der er seniorøkonom i Realkredit Danmark.
Om de risikofriske boligejere har fat i den lange ende eller ej, er højst usikkert. Ifølge Haris Coric er der ikke forventning om et større rentefald forude.
Forventningen er, at centralbankerne er færdige med renteforhøjelser, og at den næste bevægelse i markederne er en rentenedsættelse i 2024.
»Vores egen prognose peger på et lille fald i realkreditrenterne det kommende års tid, men som altid er det værd at være ydmyg i forhold til at vurdere den fremtidige renteudvikling,« fastslår Haris Coric.
Der er fortsat mange usikkerheder forude, understreger han, både i forhold til den økonomiske aktivitet, men også i forhold til, hvor stærkt det underliggende inflationspres reelt er.
»Her er den store joker i høj grad kapacitetspresset på arbejdsmarkedet og lønudviklingen,« vurderer Haris Coric.
