Skidt nyt for investorer: De fleste aktier koster dig penge

Langt de fleste amerikanske aktier har over deres livsforløb ikke været værd at tage en risiko i. Afkastet har ikke kunnet slå en stort set risikofri placering i en sikker én måneds statsobligation. Det meste af værdien på aktiemarkedet er skabt af ganske få virksomheder.

»Vi har længe vist, at de store techselskaber stod for en stor del af værdiskabelsen. Men det er interessant at se, at det faktisk i mange år har været nogle få virksomheder, der skabte værdierne, mens næsten 60 pct. af virksomhederne slet ikke formår at skabe værdi,« siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA, der investerer milliarder i aktier.

Tallene kommer fra professor på Arizona University Hendrik Bessembinder og hans 2023-opgørelse af de amerikanske aktiers evne til at skabe værdi til investorerne. Og den viser, at der ikke er noget nyt i, at nogle få superaktier står for det meste af gevinsten.

Faktisk har blot 3,4 pct. af de 28.114 amerikanske selskaber, der er eller har været børsnoteret i løbet af perioden 1926 til 2022, skabt hele nettogevinsten på aktiemarkedet i den periode.

Det drejer sig om ikke mindre end 55,11 trillioner dollars – cirka 375 billioner kroner. Der er brugt en køb og hold-strategi med geninvestering af udbytter og udnyttelse af tegningsretter.

Over de senere år har vinderne ofte været de store techselskaber. Det gælder ikke mindst i år. Før dem har bl.a. olieselskaberne stået højt på listen over alle tiders værdiskabende aktier. Exxon Mobil er fortsat nr. tre på listen over de selskaber, der har skabt de største gevinster til investorerne fra 1926 til 2022.

»Vi har oplevet tendensen meget tydeligt i år. Hvis man ikke er til stede i de 8-10 store amerikanske – typisk tech – virksomheder, der har båret markedet, så er man bagefter på afkast. Vores vurdering er, at de er så afgørende, at det er en kæmpe risiko ikke at sørge for at ligge neutralt i dem,« siger Tine Choi Danielsen.

Det kræver dog, at virksomhederne følges tæt, siger hun. En superaktie kan nemlig brænde ud og miste sin betydning.

Over de knap 100 år har 16.481 amerikanske børsselskaber ikke været i stand til at skabe et merafkast i forhold til en risikofri placering til de investorer, der har sat penge i dem.

Frank Hvid Petersen er nationaløkonom, tidligere investeringschef hos Nordea og Carnegie og nu selvstændig rådgiver om bl.a. finansmarkederne. Han kalder det overraskende, at der er så få selskaber, som er i stand til at få et markedsafkast eller i det mindste slå den helt korte rente.

»Resultaterne viser, hvorfor det kan være svært at investere. Vælger du dine aktier helt tilfældigt, er der 60 pct. risiko for at få et dårligere afkast end markedsafkastet. Og misser du en af få superaktier, er du allerede bagefter. Resultaterne er endda endnu mere udtalte uden for USA,« siger Frank Hvid Petersen.

Hendrik Bessembinder opdaterede i sommer også en analyse af 64.000 globale aktier og deres evne til at slå én-måneds-renten på amerikanske statsobligationer.

Den ser på perioden 1990-2020 og viser, at hvor 2,4 pct. af de amerikanske virksomheder har skabt hele nettogevinsten i aktier i USA i den periode, så har blot 1,41 pct. af virksomhederne uden for USA stået for hele gevinsten i deres del af verden.

Professor Jesper Rangvid, CBS, har i en omtale af Hendrik Bessembinders research konstateret, at det næppe er godt med så koncentrerede markeder.

Research viser nemlig, at markeder domineret af meget få succesfulde virksomheder bl.a. kan forbindes med mindre effektiv kapitalallokering, træg innovation og langsom økonomisk vækst.