Ny by- og landminister vil arbejde for flere ejerboliger i de store kommuner

Lovgivningen skal ændres, så der kan stilles krav om opførelse af ejerboliger.

Det mener bl.a. landets to største kommuner, Aarhus og København, som har henvendt sig til regeringen for at få planloven lavet om. Målet er at sikre blandede boligområder, hvor der både er mulighed for at eje og leje sin bolig.

Den nyudnævnte minister for by- og landdistrikter, Morten Dahlin (V), der har ansvaret for planloven, deler ambitionen om at skabe bedre muligheder for at bo i en privat ejerbolig.

»Vi ved, at 7 af 10 danskere ønsker det. Desværre går udviklingen den anden vej, så flere og flere bor til leje. Det er en ærgerlig tendens. Det er sundt for samfundet, når folk ejer deres egen bolig. Jeg ønsker at skabe de bedste muligheder for, at flere kan få deres boligdrømme om egen bolig realiseret,« siger Morten Dahlin, der overtog ministerposten den 23. november.

I dag kan kommunerne via planloven kun stille krav om, at op til 25 pct. af boligerne i et nyt boligområde skal være almene boliger. Om det er planloven, der skal ændres, ønsker ministeren ikke at fastslå endnu. Han henviser til det tværministerielle udvalg om ejerboliger i de større byer, som blev nedsat efter den seneste politiske aftale om planloven i juni 2022. Ifølge Morten Dahlin kommer udvalget med sine anbefalinger i løbet af foråret 2024.

»Jeg er klar på en bred og fordomsfri diskussion, når udvalget er færdigt i foråret. Derfor er det for tidligt at lægge sig fast på, hvilke redskaber der skal til. Det kan være planloven eller andre ting, men hvis det kræver ændringer i planloven, skal planlovsforligskredsen være enig om det. Det kan regeringen ikke gøre alene,« siger Morten Dahlin med henvisning til planlovsaftalen fra 2022, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Som en del af aftalen blev partierne enige om netop at få undersøgt, hvilke initiativer der kan tages for at fremme opførsel af flere ejerboliger. Dengang var forventningen, at arbejdet ville være færdigt i løbet af et år.

Rådmand Anders Winnerskjold (S), Aarhus Kommune, har i JP Aarhus for nylig konstateret, at det begynder at haste med en lovændring på området. Aarhus Kommune er bl.a. bekymret for, at omdannede boligområder stadig kan ende som udsatte boligområder med parallelsamfund – tidligere betegnet som en ghetto – hvis ikke loven ændres. Kommunen vil bl.a. have regeringen til at ændre planloven, så kommunen kan stille krav om, at almene boliger og private boliger skal opføres i samme takt, og så der kan stilles krav om mindsteandel af ejerboliger i nye lokalplaner.

Udfordringen handler også om at sikre flere ejerboliger, som flere har råd til, mener Aarhus Kommune. Det vil by- og landdistriktsministeren også gerne hjælpe med.

»Prisen på private ejerboliger falder, hvis vi sørger for, at der kommer flere af dem. Det er simpel markedslogik omkring udbud og efterspørgsel. Vi har set konsekvensen på landkortet, hvor der ikke findes privat ejerskab. Det fordrer sjældent en god udvikling,« siger Morten Dahlin.

Som tidligere omtalt i JP Aarhus har Aarhus Kommune bl.a. problemer med at sikre nye blandede bydele, hvor sammensætningen af borgere minder om resten af Aarhus. Det er ellers planen for det eksempelvis udsatte boligområde Gellerupparken/Toveshøj, hvor den iværksatte omdannelse af området med ca. 4.700 beboere er i fuld gang til en foreløbig pris på 1,7 mia. kr.

Endnu er der ikke opført en eneste privatejet bolig i området.