Fortsæt til indhold

Bankkunder får regning på 8.000 kr., hvis MitID misbruges

Man er næsten sikker på at få en regning, hvis man overlader sine sikkerhedsoplysninger som MitID til fremmede.

Svindlere går målrettet efter ældre bankkunder og lokker dem til at udlevere deres MitID-oplysninger. Arkivfoto: Jakob Eskildsen
Privatøkonomi

Sidste år blev ældre - primært kvinder - frarøvet 56 mio. kr. ved svindel på nettet, og tallet er stigende. Der er udsigt til en ekstraregning på 8.000 kr., hvis ens personlige MitID er blevet brugt i svindlen.

Sådan er reglerne, og det er fremhævet i tre nyere kendelser fra Pengeinstitutankenævnet. Afgørelser derfra er ikke principielle, men bankerne er bundet af dem. I mange tilfælde ligger klagerne ud over ankenævnets mandat.

Reglerne for misbrug af Visa/Dankort er klare. Hvis der trækkes penge på kontoen, og MitID er blevet brugt til det, hæfter en bankkunde selv for de første 8.000 kr. Det kaldes groft uansvarlig adfærd og beskrives udførligt i Betalingslovens paragraf 100.

Det understreges i en af de tre kendelser. Der var tale om en Danske Bank-kunde, der blev lokket til at udfylde en såkaldt skatterefusion med ”beskyttelse af MitID,” som det hed sig.

Dermed mistede hun knap 5.000 kr. Hun forsøgte at få transaktionen annulleret, men det mislykkedes. I sin klage til ankenævnet fremhævede bankkunden, at hun havde været udsat for en forbrydelse, og at svindlerne er blevet dygtigere til at lave falske hjemmesider.

»Desværre gjorde banken ikke noget for at forebygge kriminaliteten, og den efterforskede heller ikke svindlen, fordi den ikke led et tab,« skriver hun i sin klage.

Hun fik altså ikke medhold. Et flertal i Pengeinstitutankenævnet fastslog, at bankkunden selv hæftede, da der var tale om, at »groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse,« som det udtrykkes i afgørelsen.

Ankesager afgøres af fem medlemmer. I dette tilfælde mente to af dem, at kunden burde have haft alle sin penge tilbage, da der efter deres mening ikke var tale om uforsvarlig adfærd.

»Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionen,« vurderer de to medlemmer.

Artiklens emner
Svindel
Banksektoren