Kun 1 pct. af boligejerne skal betale den høje værdiskat
Forsigtighedsprincippet på 20 pct. betyder, at en bolig skal koste mere end 11,5 mio. kr., før det udløser højeste skattesats.
Kun 1 pct. af danske boligejere kommer formentlig til at betale den højeste sats for ejendomsværdiskat.
I dag udgør ejendomsværdiskatten 0,92 pct. af ejendomsværdien op til et knæk på 3.040.000 kr. og 3 pct. af resten. Næste år træder boligskattereformen i kraft, og dermed falder satsen fra 0,92 til 0,51 pct.
Samtidig hæves grænsen fra de nuværende 3 mio. til 9,2 mio. kr. Det er vigtigt at huske, at skatten først beregnes efter et fradrag på 20 pct. af den reelle værdi, oplyser Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.
Er der tale om en ejendom til 10 mio. kr., er beskatningsværdien derfor blot 8 mio. kr., når forsigtighedsprincippet på de 20 pct. er trukket fra. I det tilfælde slipper boligejeren for den høje sats, da beskatningsværdien på de 8 mio. kr. er under knækket på de 9,2 mio. kr.
Er der i stedet tale om en eksklusiv ejendom til 20 mio. kr., kan beskatningsværdien opgøres til 16 mio. kr. Det betyder, at boligejeren skal betale 0,51 pct. i ejendomsværdiskat af de første 9,2 mio. kr. og 1,4 pct. af de efterfølgende 6,8 mio. kr.
I alt løber regningen op i 142.120 kr. om året i ejendomsværdiskat, beregner Lise Nytoft Bergmann.
Politikerne vedtog boligskattereformen i 2018 og blev samtidig enige om at bibeholde et knæk på ejendomsværdiskatten. De var dog også enige om, at knækket skulle hæves, så andelen af boligejere, der skal betale den høje sats, er nogenlunde uændret.
Dengang blev ca. 1 pct. af boligejerne beskattet med den høje sats, og det niveau blev politikerne enige om at fastholde efter boligskattereformen.
Knækket på de 9,2 mio. kr. er kalibreret på baggrund af de nye ejendomsvurderinger for 2022.
»Der er tale om en fleksibel grænse, da knækket løbende bliver forhøjet eller sænket i takt med den generelle udvikling på boligmarkedet,« fastslår Lise Nytoft Bergmann.
Hvis boligpriserne på landsplan stiger, forhøjes knækket, og hvis priserne falder, sænkes knækket. Det er således ikke prisudviklingen på de dyre boliger, der afgør, om knækket hæves eller sænkes, men alene prisudviklingen på landsplan.
