Fortsæt til indhold

Lån med fast rente koster nu det samme som lån med renterisiko

Siden 2022 er realkreditgælden skrumpet med 60 mia. kr. Det er en tilbagegang på 3,3 pct., og det er ret usædvanligt, mener privatøkonom. Typisk stiger realkreditlånet over tid.

Rentebilledet er nærmest vendt på hovedet. Det mest rentefølsomme lån, som burde være langt billigst, koster nu det samme som et lån med fast rente. Arkivfoto: Jens Dresling
Privatøkonomi

Et lån med fast rente koster nu det samme som et Kort Rente-lån. Det sidste har den allerhøjeste renterisiko og har tidligere været klart billigst.

Rentebilledet er helt vendt på hovedet. Optager man et 4 pct.-lån på 1 mio. kr., er den månedlige ydelse efter skat 4.457 kr. Det er ca. 30 kr. mere end samme ydelse på et Kort Rente-lån. Det kompenseres dog fuldt ud, fordi afdraget ca. 70 kr. højere.

Er lånet uden afdrag, er der ingen prisforskel.

Da renterne begyndte at stige, var situationen helt omvendt. Lån med fast rente blev dyrere og dyrere i rekordfart, mens rentetilpasningslånene slap langt billigere. Det er en af hovedårsagerne til, at rentetilpasningslån igen dominerer, mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Renteforskellen var i en længere periode ret stor, og det gav et incitament til at vælge lån med variabel rente. Det skete både i forbindelse med boligkøb, men også i forbindelse med de mange konverteringer af fastforrentede lån,« konstaterer Brian Friis Helmer.

I dag er situationen altså en helt anden. Forskellen på et fastforrentet og variabelt forrentet lån er nærmest ikke eksisterende, og det vil på længere sigt sætte en stopklods for fremgangen, mener Brian Friis Helmer.

Strømmen mod lån med renterisiko tog fart i 2022, da de skrå konverteringer, som er konverteringer fra fast til variabel rente, fik et veritabelt gennembrud. Gennembruddet er den direkte årsag til, at over halvdelen af alle realkreditlån nu har variabel rente. Kun 46 pct. er lån med fast rente.

Lysten til at optage realkreditlån er faldet voldsomt. I 2023 fik boligejerne nye lån for godt 255 mia. kr., viser nye tal fra Finans Danmark. Det er 49 pct. mindre end i 2022, og vi skal tilbage til 2014 for at se et lavere nyudlån.

Det er særligt faldende interesse for låneomlægninger, der driver udviklingen. Siden 2022 er realkreditgælden skrumpet med 60 mia. kr. Det er en tilbagegang på 3,3 pct., og det er ret usædvanligt, mener Brian Friis Helmer. »Typisk stiger realkreditlånet over tid,« konstaterer han.

I øjeblikket har 184.000 boligejere ifølge Finans Danmark et lån med en rente på 2 pct. eller mindre og en restgæld over 1 mio. kr. I starten af 2022 var tallet 400.000. De har altså fortsat en meget lav ydelse, og intet tyder på, at de vil lægge deres lån om.

I så fald ville de have gjort det for længst, og lysten til det har været faldende gennem flere kvartaler, konstaterer Haris Coric, der er seniorøkonom hos Realkredit Danmark.

Ved udgangen af 4. kvartal havde boligejerne samlet set realkreditlån for 1.787 mia. kr. Det er 11 mia. kr. lavere end kvartalet før.

Artiklens emner
Boliglån
Flekslån