Overraskende lille regning for nedsat arbejdstid

Spørger man danskerne, kunne mange godt tænke sig at gå ned i tid de sidste år på arbejdsmarkedet. Men økonomien kan være et problem.

Nu viser nye beregninger, at den oprindelige pensionsøkonomi kan opretholdes ved blot at arbejde ganske få måneder ekstra.

»Der er behov for, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Og mange ældre er indstillet på at arbejde videre også efter at have nået folkepensionsalderen, men ønsker at tage toppen af presset i hverdagen ved at arbejde på nedsat tid. Derfor er det godt, at det kan gøres uden at smadre økonomien som pensionist,« siger cheføkonom Jens Christian Lindhard Nielsen fra Velliv.

Pensionsselskabet har regnet på to modeller for at gå ned i tid, men have den samme udbetaling fra livrenten som pensionist, som hvis der var arbejdet fuld tid.

Senere Indbetaling Udviklingen

Senere

Velliv har dels regnet på konsekvenserne for en medarbejder, der som 60-årig går ned på fire dages arbejdsuge på 32 timer. Planen er at gå på pension som 68-årig, som er folkepensionsalderen. Der indbetales 12 pct. til pension om måneden. Pensionen er en livrente.

For den ansatte med en årsløn på ½ mio. kr. før skat giver en ugentlig fridag en nedgang på 18 pct. – eller 4.850 kr. mindre udbetalt om måneden efter skat. Pensionsindbetalingen falder fra 60.000 kr. om året til 48.000 kr. om året.

Det antages, at pensionsopspareren som 60-årig har opsparet fire årslønninger i pensionsformue – i eksemplet 2 mio. kr.

»Personen vil blot skulle blive ca. tre-seks måneder på arbejdsmarkedet efter at være fyldt 68 år for at have det samme at leve af hver måned, som hvis han havde arbejdet fuld tid i hele perioden og var stoppet på sin 68-års fødselsdag,« forklarer Jens Christian Lindhard Nielsen.

Han forklarer det overraskende resultat med, at opspareren får renters rente af de 80 pct. af det oprindelige pensionsbidrag, som han indbetaler.

Han indbetaler desuden tre-seks måneder længere, og den livsvarige pension forventes derfor også at skulle strække til tre-seks måneder mindre.

Meget afhænger af, hvor meget der er sparet op ved 60-års alderen. Hvis det kun er en-to årslønninger, skal der arbejdes længere tid efter folkepensionsalderen.

Den 45-årige med en pensionsalder på 72 år, som går på nedsat tid som 64-årig, vil ifølge Velliv kun skulle blive et par måneder efter sin 72-års fødselsdag på nedsat tid for at have fuld pension at leve af.

Det skyldes, at den 45-årige har haft en fuldt udbygget pensionsordning i hele sit arbejdsliv og derfor har sparet mere op.

Indbetaling

I Vellivs andet eksempel går medarbejderen 20 pct. ned i tid som 60-årig med folkepensionsalder 68 år, men kompenserer for den lavere pensionsindbetaling ved selv at indbetale frivilligt hver måned.

Målet er fortsat at have den samme pensionsøkonomi, som hvis der var arbejdet fuld tid.

Her går lønudbetalingen lidt mere ned hver måned, men skatten hjælper til, så det ekstra pensionsbidrag ikke slår kraftigt igennem på rådighedsbeløbet.

For den, der betaler topskat og undværer eksempelvis 850 kr. efter skat om måneden, svarer det til ekstra pensionsindbetaling på 2.000 kr. om måneden. For den, der betaler bundskat koster 1.000 kr. ekstra ind på pensionen 500 kr. om måneden efter skat.

Hvis årslønnen er på 1 mio. kr. før skat, vil den månedlige lønudbetaling falde ca. 8.100 kr. efter skat. Det svarer til en nedgang på 17 pct.

»Vi oplever en del kunder, der ønsker at gå en dag om ugen ned i arbejdstid og opretholde deres pensionsindbetalinger på samme niveau som før,« fortæller Jens Christian Lindhard Nielsen.

Udviklingen

En tredje måde at gå ned i tid på er at bruge en eventuel ret til pensionsudbetaling fra 60 år til at sætte udbetalingen af eksempelvis en livrente i gang og dermed kompensere for nedgangen i lønindtægt.

Ifølge Danica Pension viser tal fra Jobindsats.dk, at der i november 2023 var 1.728 60-årige, der levede af lønindkomst og egen pension. Det er en mindre stigning på knap 6 pct. i forhold til for 10 år siden.

Danica Pensions cheføkonom, Mads Moberg Reumert, siger, at jo mere der er sparet op i de unge år, jo bedre er mulighederne for at gå ned i tid i de sidste år på arbejdsmarkedet.

Vælger man at udskyde sin pension, vil den samlede opsparing, man har brug for, som en tommelfingerregel falde med godt 2,5 pct. for hvert halve år, man arbejder efter folkepensionsalderen.

Danica Pension fortæller, at mange kunder gerne vil have muligheden for at kunne gå på nedsat tid inden folkepensionsalderen. Men at de fleste i praksis enten arbejder fuld tid eller stopper helt. Udviklingen lige nu er, at flere bliver længere på fuld tid.

»Vi fornemmer altså, at en del gerne vil have muligheden for det, men de vælger i langt hovedparten af tilfældene at fortsætte på fuld tid,« skriver Mads Moberg Reumert i en kommentar.