Toyota-kunder raser over langsom opladning i vinterkulde
Vinterkulde er ren gift for Toyota bZ4X. Ejerne klager over, at elbilen er elendig til at lynlade om vinteren. Jens Tódor er en af de mange ejere, der må leve med meget lange ladetider.
Inden Jens Tódor købte en Toyota bZ4X, forklarede han forhandleren, at han skulle benytte bilen bl.a. for at køre til Sverige for at stå på ski. På de kanter kan det være koldt, ligesom det var tilfældet, da vinteren ruskede op i danskernes forestilling om sne og kulde i starten af januar.
På skiferien viste det sig dog, at den japanske elbil ikke synes at være konstrueret til det nordiske klima.

