Ugens aktie: Alm. Brand tættere på operativ målsætning, men tilliden halter fortsat
Efter frasalg og tilkøb er Alm. Brand ved at have fundet sin endelige form som det næststørste skadesforsikringsselskab på det danske marked. Det kan reducere den ”rabat”, aktien handles til. Men blandt analytikerne er der endnu tvivl om selskabets evne til at begå sig på aktiemarkedet. Bl.a. har et tilbagekøbsprogram vakt forundring.
»Vi mener, at vores aktie er værdiansat ret lavt i markedet,« sagde Alm. Brands IR-direktør Mads Thinggaard på en telekonference med aktieanalytikere, da selskabet fremlagde årstal for 2023 den 8. februar.
Det skulle vise sig at være et godt tip. I skrivende stund er aktien steget 7 pct. siden da, mens Topdanmarks aktie i samme periode er faldet med…


