Gylden gevinst på flekslån: Så mange har rente på 0 eller derunder

Mange flekslånere har stadig en rente omkring 0 pct. eller derunder. På længere sigt kan det ende som en gylden forretning.

Det mener Nicolas Norby, der er chefanalytiker hos Realkredit Danmark efter en gennemgang af realkreditinstituttets kundebase.

Knap en tredjedel af kunder med flekslån nyder fortsat godt af de historisk lave renter, der var virkelighed frem til april 2022.

»Hvis renterne holder sig i ro eller ligefrem falder yderligere, kan disse boligejere glæde sig over deres heldige timing med at undgå refinansiering, mens renteniveauet var i top,« mener Nicolas Norby.

For mange flekslånere er rentestigninger stadig kun noget, de læser om i nyhederne. Flekslån er ganske vist et variabelt forrentet lån, men renten tilpasses kun med års mellemrum, påpeger Nicolas Norby.

Kun 55 pct. af flekslånerne i Realkredit Danmark har refinansieret siden april 2022, hvor auktionsrenterne begyndte at stige.

»Hele 45 pct. af dem nyder stadig godt af de lave renter. Størstedelen af disse har F5 lån med en gennemsnitlig rentesats på 0,25 pct. Det er væsentlig lavere end de 3,11 pct., som vi i dag kan tilbyde nye låntagere, som ønsker et F5-lån,« siger Nicolas Norby.

Efter et par års rentestigninger ser det ud til, at rentetoppen er nået, mener Realkredit Danmark, og mange boligejere er så småt begyndt at håbe på, at de mere stabile renter snart kan afløses af faldende renter.

Først i januar og april næste år skal 36 pct. af flekslånerne have nye rente. De fleste af dem har allerede omlagt en gang med en højere rente som resultat.

»For de låntagere, som har 1 eller 2-årig rentebinding, er der udsigt til mindre rentefald. Men for dem, som har 3-årig binding eller længere, er der udsigt til rentestigninger,« forklarer chefanalytikeren.

Godt nok bliver 71 pct. af flekslånerne ramt af højere rente, men der er altså stadig 29 pct., som kan nyde godt af de lave renter en tid endnu.

»Trods de kraftige rentestigninger i 2022 og 2023 er antallet af tvangsauktioner og boligejere i restance heldigvis forblevet i ro. En del af forklaringen kan meget vel være, at renteændringerne tager tid, før de slår igennem i boligejernes privatøkonomi,« mener Nicolas Norby.

De boligejere, som allerede har mærket rentestigningerne, har haft god tid til at tilpasse privatøkonomien til de højere omkostninger, vurderer han.

»En anden og lige så vigtig faktor er, at boligejerne har været gode til at polstre sig gennem en årrække og ikke taget større tillægslån i boligen trods ultrabillig finansiering og store friværdier - modsat årene op til finanskrisen,« siger Nicolas Norby.