Forskellen bliver større og større: Boligmarkedet er delt i to
Det kræver en ekstraindkomst for en familie på næsten 78.000 kr. om måneden at købe hus i København frem for eksempelvis Tønder, Lolland og Vesthimmerland.
Det startede for alvor i forbindelse med finanskrisen, men nu tager det fart. Forskellene på boligmarkedet har aldrig været større, og kravet til familiens indkomst for at købe et gennemsnitshus er øget til 1,7 mio. kr. mellem dyreste og billigste kommune.
De højeste krav stilles til boligkøbere i Frederiksberg. For at købe blot et gennemsnitshus på 140 kvm skal familiens indkomst være næsten 2,4 mio. kr. Lavest er kravet i Tønder, Lolland og Vesthimmerland, hvor kravet ligger omkring 700.000 kr., viser beregninger, som Realkredit Danmark har foretaget for alle landets kommuner.
»Beregningerne understreger, at der over en længere årrække er sket en kraftig polarisering af boligmarkedet. Landets dyreste områder har oplevet de kraftigste prisstigninger, mens prisudviklingen har været meget afdæmpet i landdistrikterne,« siger Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, der står bag beregningerne.
I 2012 var forskellen i indkomstkravet mellem Tønder og København på beskedne 240.000 mod nu 920.000 kr. Det gennemsnitlige parcelhus i København på 140 kvm er i denne periode steget med godt 3,5 mio. kr. mod 295.000 kr. i Tønder.
Forskellen i kravet til familieindkomsten ved boligkøb mellem København og billigste kommune er samlet set på 930.000 kr. på årsbasis. Det kræver en ekstraindkomst for familien på næsten 78.000 kr. om måneden at købe hus i København frem for eksempelvis Tønder, Lolland og Vesthimmerland.
»Det er med udgangspunkt i det samme hus - og det sætter en tyk streg under, hvor stor en betydning beliggenhed har for boligens pris - og dermed også for familiebudgettet efter køb af boligen.
Der er nu 18 kommuner, hvor der kræves en familieindkomst på den høje side af 1 mio. kr. for at købe et gennemsnitshus.
Øverst findes Frederiksberg og Gentofte, mens København er nummer 3 på listen med et indkomstkrav på 1,6 mio. kr. I det hele taget er det hovedstadsområdet, der sætter sig tungt i toppen over listen af kommuner med højest indkomstkrav ved boligkøb.
Først på 26. pladsen dukker en jysk kommune op. Ikke overraskende er der tale om Aarhus med et indkomstkrav på ca. 940.000 kr.
Odense befinder sig på 36.-pladsen med et indkomstkrav på tæt ved 840.000 kr. Aalborg er nummer 38. Her er kravet 830.000 kr.
Fortællingen om de høje indkomstkrav har sin baggrund i prisudviklingen. Siden finanskrisen er priserne i København og omegn eksploderet. I enkelte små kommuner har priserne stadig ikke indhentet efterslæbet efter finanskrisen, og i andre kommuner er prisstigningerne meget beskedne.
Med til at holde boligmarkedet oven vande er i høj grad de seneste lønstigninger. De har gjort det lettere at komme ind på boligmarkedet i de fleste kommuner. Samtidig er renten faldet til et stabilt leje omkring 4 pct.
Trods den nemmere adgang til boligmarkedet for familier, der overvejer boligkøb, ser det stadig sløjere ud, end da renterne var markant lavere.
»Samme billede ser vi også afspejlet i den såkaldte boligbyrde – altså hvad det koster at købe og eje en bolig i forhold til de disponible indkomster – som i dag er på et højere niveau end tilbage i sommeren 2021,« konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.
