Warren Buffett-indikatoren blinker rødt: Derfor er det en advarsel til investorerne

Warren Buffett er berømt for aldrig at ville betale overpris for en aktie - og ”Oraklet fra Omaha” har kaldt én indikator den sandsynligvis bedste, når man skal bedømme, om aktiemarkedet er over- eller undervurderet.

Tallet er siden blevet døbt ”Warren Buffett-indikatoren”, og den signalerer i dag til investorerne, at de bør være varsomme med at købe aktier i USA.

»Her er tale om en indikator, som belyser, at man som investor bør være opmærksom på, at værdiansættelsen af aktiemarkedet ser lidt dyr ud,« siger Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank.

Helt konkret sammenligner Warren Buffett-indikatoren værdien af USA’s samlede aktiemarked med størrelsen af økonomien (BNP), og de seneste måneder er ubalancen vokset til niveauer, der ikke er set siden starten af 2022, hvor aktierne blev kastet ud i den værste nedtur siden finanskrisen.

Med andre ord er det seneste års enorme stigninger på aktiemarkedet løbet fra BNP-væksten i USA - og ifølge Lars Skovgaard Andersen er det et lille varsel om, at investorerne skal tænke over, hvordan de investerer.

Han mener, at det er tid til at rebalancere for at stabilisere sin risiko.

»Nu har vi fået 15 pct. i afkast globalt i år, hvilket næsten er dobbelt op i forhold til ”normalt” og så er det måske tid til at passe på og vægte en del af porteføljen over mod obligationer og andre aktier,« siger strategen.

Lars Skovgaard Andersen anerkender, at Warren Buffett-indikatoren før i tiden har været et vink med en vognstang om, at aktiemarkedet vistnok er blevet dyrt, og den er derfor værd at holde øje med til en vis grad.

Forud for de drastiske aktienedture i 1987, 2000, 2008 og 2022 ringede alarmklokkerne også, hvilket blot viser, at den tidligere har haft ret.

Men man bør ifølge investeringsstrategen ikke basere sin strategi alene på en enkelt indikator - i stedet bør man blande en slikpose med dem, man har det bedst med, for at få et overblik over risici i aktiemarkedet.

»Generelt er jeg forbeholden med at bruge den slags indikatorer, da de ikke altid virker. Så jeg vil ikke bruge dem blindt. Vi skal også passe på med at tro, at økonomien og aktiemarkedet opfører sig som de plejer.«

Warren Buffett-indikatoren er da heller ikke den eneste, som fortæller os, at det amerikanske aktiemarked er blevet langt dyrere over de seneste år.

P/E-værdien for det toneangivende S&P 500-indeks i USA har også nået de samme niveauer som i starten af 2022, når man ser på en anerkendt model udviklet af den nobelprisvindende Yale-økonom Robert Shiller.

Shillers P/E viser aktiemarkedets værdiansættelse med udgangspunkt i de seneste 10 års indtjening i snit justeret for inflation. På den måde tegner den et langsigtet billede af, om markedet er over- eller undervurderet.

Med udgangspunkt i den betaler investorerne i dag næsten 37 dollars for hver inflationsjusterede dollar, som virksomhederne i S&P 500 har haft i indtjening de seneste 10 år, hvilket er langt over det historiske snit på 17.

Årsagen til stigningen skal ifølge Lars Skovgaard Andersen især ses i lyset af den AI-bølge, som er skyllet ind over aktiemarkedet. Her har de mest værdifulde teknologiaktier i USA - Magnificent Seven - været trækheste.

Peter Garnry, der er aktiestrategichef i Saxo Bank, advarer i en ny analyse om, at koncentrationen er blevet voldsom i S&P 500-indekset, hvor Apple, Microsoft, Nvidia, Amazon, Alphabet, Meta og Tesla har deres dominans.

»Enhver investor, som det seneste år ikke har været eksponeret over for Magnificent Seven - eller vigtigere Nvidia og andre AI-relaterede aktier, vil sandsynligvis ikke have overgået markedet,« bemærker Peter Garnry.

Han understreger, at Herfindahl-Hirschman-indekset, som ser på, hvilke aktier der driver aktiemarkedet mest, viser en koncentration i S&P 500-indekset, som man ikke har været vidner til i mere end 30 år. Faktisk er den dobbelt så stor, som da IT-boblen nåede en top i starten af 00’erne.

»Hastigheden i udviklingen er både fascinerende og skræmmende,« lyder det fra Peter Garnry, som understreger, at den ekstreme koncentration er en kilde til skrøbelighed på aktiemarkedet og i investorernes porteføljer.

Storbanken Goldman Sachs skrev desuden i en analyse tidligere i år, at koncentrationen i aktiemarkedet i USA er den klart største siden 1932.

»Kendsgerningen alene bør få individuelle investor til at tage en pause og tænke over porteføljerisiciene: Har jeg alt for meget eksponering over for Magnificent Seven, Nvidia eller AI-aktier i det hele taget?« vurderer han.

Peter Garnry mener alt i alt, at tendensen er bekymrende.

»På et tidspunkt får vi en begivenhed - det kan være Nvidia, som misser indtjeningsestimaterne, en stribe dårlige makroøkonomiske nøgletal, en eller anden geopolitisk hændelse, en udvikling i det amerikanske valg - der sætter gang i et bredt funderet salg af aktier,« nævner Peter Garnry.

»Når aktiemarkedskoncentrationen er så stor, som den er, kan nedturen blive forstærket og forårsage kaos på aktiemarkederne, og det er næsten umuligt at forudsige, hvornår det vil ske, så det eneste fornuftige er, at tænke i diversificering, så porteføljen kan klare de næste aktierystelser.«

Lars Skovgaard Andersen er mindre bekymret og mener ikke, at der er udsigt til store aktiefald resten af året. Han spår i stedet små stigninger. Men det kræver da også, at virksomhederne leverer solide regnskaber.

»Pointen er, at aktiemarkedet i USA ser dyrere ud, hvilket er fair. For det synes jeg også, hvis virksomhedernes indtjening ikke stiger. Derfor bliver denne regnskabssæson også vigtig. Hvis det ikke sker, har vi et problem.«