Sikker gevinst: Så let reducerer man gaveafgiften med 2 pct.-point

Gevinsten er sikker, men rækkefølgen er afgørende. Ved at lade forældrene betale gaveafgiften kan deres voksne børn få en endnu større pengegave, end hvis de selv betalte.

Det viser beregninger, som Nykredits privatøkonom Jeanette Kølbek har foretaget.

Tirsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal, der viser, at danskernes bankindestående stadig er meget højt med knap 1.200 mia. kr. Opsparingen er skævt fordelt, og langt fra alle har del i den. Især de ældre har af naturlige årsager mest.

Jeanette Kølbek tager udgangspunkt i Nykredits egen kundebase. Her topper de 66- til 73-årige listen med et gennemsnitligt bankindlån på 315.000 kr. Det står i kontrast til de yngre generationer, hvor eksempelvis 26 til 33-årige i gennemsnit har 107.000 kr. på kontoen.

»I takt med at man bliver ældre, stiger det gennemsnitlige beløb for, hvor mange penge man har stående i banken – ligesom vi også ser, at den øvrige formue øges over tid, f.eks. friværdi, aktiedepoter og pensionsformuer,« konstaterer Jeanette Kølbek.

I stedet for at lade pengene stå og visne kan det være en idé for meget velhavende danskere at give næste generation pengegaver.

»Børn i 30’erne, 40’erne eller 50’erne har ofte større nytte af pengene nu end en senere arv, når de selv er blevet ældre. En anden fordel er, at man kan give afgiftsfrie pengegaver til udvalgte personer hvert år,« forklarer Jeanette Kølbek.

På den måde kan man give noget af arven videre med vished om, at de ikke senere beskattes med en boafgift. Man kan give hvert af sine børn op til 74.100 kr. afgiftsfrit i år. Tallet reguleres år for år. Har det voksne barn akut brug for mere her og nu, skal der betales afgift. Men det er ikke ligegyldigt, hvem der betaler afgiften.

»Der kan være mange årsager til, at man som forældre, vil give penge til sit barn. F.eks. hvis barnet skal købe sin første bolig eller etablere et nyt hjem efter en skilsmisse,« vurderer Jeanette Kølbek.

Hun har regnet på konsekvenserne af en økonomisk gave på 1 mio. kr. her og nu. Hvis forældrene forærer det voksne barn 1 mio. kr. og overlader det til barnet at betale afgiften, bliver den samlede udbetaling 850.000 kr.

Hvis forældrene i stedet betaler, bliver udbetalingen 870.000 kr. Mekanismen er denne: Barnet får 870.000 kr. i hånden. Forældrene betaler afgiften på ca. 130.000 kr. Forældrenes udgift bliver den samme som før. Til gengæld bliver gaven altså 20.000 større end i det første eksempel.

»Det er altså muligt at opnå en risikofri fortjeneste, hvis gavegiver betaler afgiften – ikke modtageren,« konstaterer Nykredits privatøkonom.