Godt nyt til danske boligejere: Trump-sejr preller af på boligrenterne

Først så udsigten til en Trump-sejr ud til at være dårligt nyt for de danske boligejere. Men virkeligheden har været lige omvendt.

For selvom de lange amerikanske statsobligationsrenter, som er toneangivende for resten af verden, er steget mærkbart ovenpå valget i USA, så er det prellet af på de danske boliglån.

Faktisk stiger kursen på 4 pct.-lånet med fast rente og afdrag som en reaktion på valgresultatet, så det i dag er en knivspids fra kurs 100, beretter Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»I et længere perspektiv preller de højere statsrenter dog ikke fuldstændig af på realkreditrenterne, da vi i starten af oktober havde 4 pct.-lånet over kurs 100, hvilket fik 3,5 pct.-lånet på banen,« skriver han i en kommentar.

Flere analytikere har spået om en konverteringsbølge efter de seneste måneders rentefald, og ved seneste opsigelsesfrist ved udgangen af oktober blev der ifølge Brian Friis Helmer opsagt fastforrentede realkreditlån for 28 mia. kr.

»Det er den højeste nedkonverteringsaktivitet i 3,5 år, men dog langtfra noget vi kan kategorisere som en konverteringsbølge,« påpeger han.

Privatøkonomen vurderer, at kursen på 3,5 pct.-lånet skal tættere på kurs 100, hvis der for alvor skal gang i nedkonverteringerne, som mest af alt er relevant for de over 200.000 danskere med 5 pct.- og 6 pct.-lån. Her er kursen på omtrent 97,3 i dag.

»Vi forventer, at der godt kan være uro om renten over den kommende tid, og det er derfor heller ikke usandsynligt, at renterne kan tage et trin op,« fastslår han.

»I den samme forbindelse skal vi dog også huske på, at renten bestemt ikke alene er defineret af politiske valg, men også af økonomiske nøgletal,« fortsætter han

Torsdag er der møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som ventes at sænke sin ledende rente med 0,25 procentpoint. For ikke længe siden forudså markederne dybere rentenedsættelser, men et stærkere arbejdsmarked i USA har skudt spådommen i sænk.

»Derudover så vi også, at sandsynligheden for Trump som præsident og et samtidigt flertal i Kongressen flyttede sig i oktober, og det medvirkede også til at trække renterne op,« lyder det fra Brian Friis Helmer.

Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i USA, fastslår, at markederne havde taget forskud på begivenhederne i USA de seneste uger, hvorfor renteeffekten ikke er så voldsom, da investorerne ikke er blevet taget på sengen.

Men det skaber alligevel usikkerhed om fremtiden.

»Usikkerheden for fremtidige renter er blevet større. En af de ting, vi ved om Donald Trump, er, at han er svær at forudsige, og det kan give store rentesving,« skriver han i en kommentar.

Mens der måske ikke er udsigt til yderligere rentedyk til danskere med realkreditlån med fast rente, er historien en anden for dem, der har den allerkorteste rentebinding - eksempelvis F-kort.

For den er mere eller mindre følsom over for, hvad Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken foretager sig, og de har allerede sænket deres renter tre gange i år, mens der er en til i vente i december.

»Hvis F-kort-renten skulle sættes i dag, ville renten ende ca. 0,80 procentpoint lavere end ved seneste rentefastsættelse den 1. juli 2024. Det vil resultere i et fald i den månedlige ydelse på ca. 300 kr. efter skat pr. lånt million med afdrag og ca. 500 kr. efter skat, hvis lånet er med afdragsfrihed,« påpeger Brian Friis Helmer.