Fortsæt til indhold

1. juli klapper skattefælden: Ekstra renteregning på 11 pct.

Rente og tillæg for restskat kan ikke trækkes fra som andre renteudgifter.

Betaling af restskat kan blive en unødvendig dyr affære, hvis skæringsdatoen overskrides. Arkivfoto: Philip Davali
Privatøkonomi

Valget er dit. Vil du betale en rente på 5,3 pct. i et halvt år eller derunder, eller vil du betale 7,3 pct. i et helt år?

Reelt bliver de 7,3 til 11 pct. før skat, da udgiften ikke er fradragsberettiget.

Dette valg står alle med restskat med, og beslutningen skal tages i løbet af få dage. Mekanismen er denne: Betaler man sin restskat inden 1. juli, er renten 5,3 pct., men kun for den periode, man skylder pengene.

Venter man til efter 1. juli, skal der altså betales en afgift på 7,3 pct., og den opkræves for alle 12 måneder. Den kan ikke indfris i utide.

Artiklens emner
Skatter og afgifter
Årsopgørelse