Fortsæt til indhold

Konverteringsbølge lader vente på sig: Gevinsten bliver mindre og mindre for disse boligejere

Ny tal fra realkreditinstitutterne viser, at stabile renter har dæmpet appetitten på omlægning af lån. Boligejere med 5 pct.-lån ser fortsat gevinster skrumpe, mens konverteringsmulighederne lader vente på sig.

Konverteringsinteressen er fortsat lav til trods for rentefald. Foto: Jens Dresling
Privatøkonomi

De danske boligejere holder fortsat igen med at omlægge deres fastforrentede lån, og dermed ser en reel konverteringsbølge ud til at udeblive – i hvert fald indtil videre.

Det viser splinternye tal fra realkreditinstitutterne i Danmark.

Mere bestemt blev der i forbindelse med den seneste opsigelsesfrist ved udgangen af juli indfriet lån for 19,1 mia. kr. – en tand mindre end ved de seneste tre frister, hvor beløbet var henholdsvis 21, 26 og 28 mia. kr.

»Konverteringsbølge blev det heller ikke til i denne ombæring.«

»I næsten et helt år har bølgen ligget og luret i horisonten med forskellig intensitet, men den er aldrig nået ind til bredden,« konstaterer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Op til fristen har 4 pct.-lånene domineret billedet med kurser tæt på 100, hvilket ifølge Brian Friis Helmer er en del af forklaringen på, hvorfor der ikke har været en voldsom udvikling i indfrielsesbeløbene.

Artiklens emner
Boligmarked
Arbejdernes Landsbank