Vigtigste nyhed i år overbeviser i test: Har Volvo knækket koden mod BMW og Mercedes?
Den nye Volvo EX60 er en af mærkets vigtigste biler i årtier. Den kommer med op til 810 km rækkevidde, ekstrem lynladning og en kabine, der satser på ro frem for skærmkaos. Første møde lover godt.
Barcelona
Sverige rimer på »I skovens dybe, stille ro«, demokratiske værdier og en snart 100-årig tradition for sikkerhed og familie. Derfor kan det virke en smule skævt, at det første møde med Volvos længe ventede EX60 foregår i Barcelona med alt, hvad det indebærer af spansk smartness, hippe kvarterer og tæt storbytrafik. Heldigvis har det været rejsen til Spanien værd.


