Mange taber penge på at spare op
Hver dansker har i gennemsnit 132.000 kr. stående i banken til en lav eller slet ingen rente.
Hvis du har mange penge i banken, er du ikke alene. I øjeblikket har danskerne ca. 760 mia. kr. stående i banken, og det har vi haft længe, viser nye tal fra Nationalbanken.
Samtidig er lysten til at låne til forbrug faldet, men dog stabiliseret sig på et niveau omkring 415 mia. kr.
Udviklingen begyndte efter finanskrisen, men har altså bidt sig fast. Det betyder, at mange reelt taber penge på at have dem stående i banken, advarer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard.
For mange af pengene står til en meget lav rente. ”Ofte tættere på 0 end 1 pct.,” som Lone Kjærgaard udtrykker det.
”Får man 0,5 pct. i rente på sin konto, bibeholder ens penge kun lige nøjagtig købekraften, da inflationen herhjemme også er 0,5 pct. Får man en lavere rente, mister pengene decideret købekraft,” siger cheføkonomen.
Men når det drejer sig om opsparing, vender vi ofte det blinde øje til.
”Mens boliglånet har det med at få fuld opmærksomhed, er formuepleje for nogle lidt det blinde øje. Det gælder især personer, for hvem, det er nyt at have en større formue stående, f.eks. personer, der har solgt ejerboligen og er flyttet i andel eller lejeboliger, og personer, der har fået udbetalt kapitalpensionen. Fra den ene dag til den anden står der pludselig mere end million på kontoen,” siger Lone Kjærgaard til epn.dk.
At man lader pengene stå på kontoen skyldes flere ting, mener hun.
- Det nemmeste er ikke at tage stilling til, hvad der skal ske med pengene. Og så er det jo nemt og bekvemt bare at lade dem stå på en konto.
- Mange tænker stadig tilbage på aktiefaldet i 2008 og frygter, at noget lignende kan ske for dem. Vi tænker i mindre grad på, at aktiemarkedet allerede er kommet højere op, end det var før krisen.
- Man tænker ikke lige på, at selv 1 pct. er en meget lav forretning af pengene. Og at det meget hurtigt kan blive til et tab af købekraft.
Ikke mindst for danskere med mange penge på bogen, er det derfor oplagt at lede efter andre måder at anbringe pengene på.
”Danskere med rigtig mange penge på kontoen kan med fordel overveje at investere pengene i obligationer og/eller aktier. Derved vil de kunne forvente at få et højere afkast. Naturligvis med den risiko, det indebærer.”
Lone Kjærgaard har opstillet dette regnestykke: Hvis man går fra en rente på 0,5 pct. på sin konto over i en investering med et forventet afkast på 5 pct., indebærer det naturligvis en vis risiko.
”Men man kan forvente, at ens halve million efter et år er vokset med 25.000 kr. frem for med 2.500 kr. En forskel på 22.500 kr. – nok til at finansiere en ekstra rejse sydpå,” lyder det.
Så har man en pæn portion penge stående i banken, betyder de lave renter, at man er nødt til at tage stilling til to ting:
- Hvornår pengene skal bruges?
- Hvor stor en risiko vil man løbe?
”Vi synes, det er vores ansvar som bank at fortælle om de muligheder, kunderne har, for at få deres penge til at yngle. Og de skal være klar over, at der er et alternativ til at få 0,5 pct. eller 1 pct. på en konto i banken. Vel at mærke et alternativ, hvor det forventede afkast er betydeligt højere. Naturligvis med en højere risiko til følge.”
At investere i obligationer ikke mindst de korte kan indebære en stor risiko, da kurserne er så højt oppe. Men har man en kort tidshorisont, er der også en fornuftig løsning.
”Obligationsmarkedet er højt prisfastsat. Derfor er korte obligationer heller ikke rigtig et alternativt. Så har man en meget kort horisont – på f.eks. 0-2 år – så kan man med fordel lade pengene stå på en højrentekonto i banken. Det er for alvor, når horisonten er længere end 4 år, man bør overveje at komme ud på de finansielle markeder med pengene,” mener Lone Kjærgaard.
For mange danskere er den lave rente dog en fordel. Boligejerne sparer nemlig mange penge i øjeblikket, men det er almindelig kendt, mener Lone Kjærgaard.
”Men pendanten er de udfordringer, de lave renter skaber for folk med lidt formue. Mange danskere kunne have fordel af at rette deres opmærksomhed på deres mange penge på kontoen og ikke kun fokusere på omlægningen af boliglånet,” siger Lone Kjærgaard.
