Privatøkonomi

Selv boligejere med 3,5 pct. lån lægger nu om

Mange rekorder ser ud til at blive slået ved den kommende konverteringsbølge.

Artiklens øverste billede
Konverteringsbølgen ruller igen hos de danske boligejere. Denne gang er der en overraskende udvikling.

Danskernes lyst til den lavest mulige rente er for alvor slået igennem. Selv boligejere, der fik et 3,5 pct. lån for kort tid siden er nu klar til at konvertere nedad. De fleste vil formentlig vælge et 30-årigt 2,5 pct. lån, lyder vurderingen fra realkreditinstitutterne.

Frem til 31. oktober kan man opsige og omlægge sit boliglån uden at skulle betale en høj differencerente. Indtil nu er der blevet opsagt lån for ca. 35 mia. kr., men tallet ventes at stige i de kommende dage.

Noget overraskende er der opsagt 3,5 pct. lån for næsten 10 mia. kr. 3,5 pct. lånet fik sit gennembrud for blot to år siden og har udviklet sig til en af de største obligationsserier. Men mange af de boligejere, der valgte det lån, er altså klar til at slå til igen.

"Det er ganske mange, og der er altså tale om nogle, der tog en lånebeslutning for nylig. At de allerede nu vælger at lægge om, kan skyldes, at de har en langtidshorisont og går efter at konvertere lodret senere, eller at de går benhårdt efter den laveste ydelse," siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

I Nordea Kredit mærker man også tendensen. Her er der indtil nu opsagt 3,5 pct. lån for ca. 2,1 mia. kr.

"Samlet set er det et ret anseeligt beløb, som tyder på, at det ikke blot er boligejere, som skal flytte, der har opsagt deres lån ved den førstkommende termin. I stedet må en del boligejere have vurderet, at renten er så lav, at sandsynligheden for at den stiger fremadrettet, nu er ganske stor. På den baggrund har de valgt at konvertere," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Der er tale om hard core boligejere, for det er ikke uden risiko, advarer hun. I det værst tænkelige tilfælde, dvs. hvis renten fortsætter med at falde, vil det tage en del år, før de vil være bedre stillet med et 2,5 pct. lån, end med deres nuværende 3,5 pct. lån.

I Realkredit Danmark har man anbefalet boligejere med 3,5 pct. lån først at lægge om til 2,5 pct., når kursen på dette lån er i 98. Men mange har altså været klar til at slå til før. Kursen er i øjeblikket ca. 97,5.

Tidligere anbefalede man boligejerne først at konvertere, når der var en renteforskel på 2 pct. point. Men den gamle regel er sat ud af kraft på grund af det faldende renteniveau. Det betyder nemlig, at boligejerne ikke får så stort kurstab, når de lægger om.

Det lån, de går fra, optog de til en kurs tæt på 100. Det samme gør sig gældende for det nye lån.

At så mange alligevel vælger at lægge om, kommer som lidt af en overraskelse. I Realkredit Danmark ser man det som et udtryk for, at boligejerne er blevet meget bevidste om konverteringsmulighederne.

Med undtagelse af Nykredit tøvede realkreditinstitutterne længe med at lancere 2,5 pct. lånet. Et af argumenterne var, at der ville være en risiko for, at lånet kun overlevede i kort tid. Dermed ville obligationsserien blive lille og risikoen for indlåsning stor.

Men den risiko er nu afblæst.

"Vi kan se nu, at det var godt, at der blev åbnet. Serien med 2,5 pct. obligationen med afdrag hos os alene er på 4,5 mia. kr.Dermed er den så stor, at en indlåsningseffekt er meget usandsynlig," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Der er stor travlhed hos realkreditinstitutterne i øjeblikket på grund af konverteringsmulighederne. Ikke mindst boligejere med 4 pct. obligationer har fået travlt. Hver sjette 4 pct. lån bliver i øjeblikket opsagt.

Konverteringsbølgen ser ud til at blive den største siden 2012, hvor 3,5 pct. lånet fik sit gennembrud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.